I forlængelse af sidste måneds indlæg om principalansvaret, illustrerer køre- og hviletids-bestemmelserne et andet område, hvor arbejdsgiveren kan blive ansvarlig for den ansattes handlinger i arbejdstiden.

Mens principalansvaret drejer sig om erstatningsansvar, kan arbejdsgiveren efter køre- og hviletidsbestemmelserne blive pålagt et strafansvar for den ansattes overtrædelse af reglerne. Selvom reglerne om køre- og hviletid må siges at tilhøre den tungere del af pensum, så viser praksis fra domstolene, at det godt kan betale sig at sætte sig ind i reglerne, uanset om man er chauffør, vognmand eller på anden vis involveret i transportbranchen.

Reglerne om køre- og hviletid er EU-regler. Det vil sige, at ensartede regler gælder for kørsel i alle EU-medlemslandende, samt i EØS-landene Island, Liechtenstein og Norge. EU-reglerne er i Danmark gennemført ved en række bekendtgørelser, hvor særligt bekendtgørelsen om køre- og hviletid er den mest fremtrædende.

Både reglerne og retspraksis viser, at der er en lang række forhold, man skal være opmærksom på, når man arbejder inden for det område, der er dækket af køre- og hviletids bestemmelserne. En hjørnesten i reglerne er, at overtrædelserne i rigtig mange tilfælde kan føres tilbage til arbejdsgiveren.

I kraft af ledelsesbeføjelserne har arbejdsgiveren mulighed for at planlægge arbejdets udførelse og fastsætte de arbejdsmæssige rammer for sine medarbejdere. Derfor må arbejdsgiveren bære ansvaret, såfremt disse rammer ikke er i orden eller såfremt de ikke bliver overholdt i praksis.

Selvom ovennævnte beskriver arbejdsgiverens ansvar, er det ikke ensbetydende med, at chaufføren dermed går fri. Køre- og hviletidsreglerne indeholder adskillige grundlag for at gøre chaufføren ansvarlig, hvorfor denne selvsagt også har en interesse i at have kendskab til reglerne samt at overholde dem i praksis.

Det er et gennemgående træk i retspraksis på køre- og hviletidsområdet, at der ofte ikke er tale om enkeltstående overtrædelser af bestemmelserne. I langt de fleste sager er der tale om adskillige overtrædelser, hvilket i sig selv kan være udtryk for flere ting.

Særligt er det dog væsentligt at skride ind, hvis gentagelserne skyldes manglende kendskab til reglerne og manglende sikkerhed i brugen af reglerne i praksis. Hvis dette er tilfældet, gør man som arbejdsgiver klogt i at sikre sig, at medarbejderne forstår at bruge fartskriverne korrekt samt forstår vigtigheden af at overholde reglerne.

Udover det faktum, at der ofte er tale om gentagne overtrædelser, er det også væsentligt at notere sig, at den sædvanlige sanktion over for overtrædelserne er bødestraf. En bødestraf som stiger i takt med den procentuelle overtrædelse af bestemmelserne og i takt med antallet af overtrædelser i den konkrete sag.

Sidstnævnte understreges tillige af, at den omtalte EU-forordning indeholder bestemmelser, der kræver, at man opbevarer bevis for sanktioner eller retsforfølgning for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne.

En sag fra Østre Landsret fra 2009 illustrerer i høj grad den beskrevne problemstilling. Sagen drejer sig om gentagne køre- og hviletidsovertrædelser, hvorfor bødestraffen til vognmanden blev tilsvarende høj.

En meget tidlig morgen i sommeren 2006 havde politiet stoppet en chauffør på Grønttorvet i København for at kontrollere fartskriver og diagramark mv. Under kontrollen fandt politiet frem til, at der var tale om adskillige overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne, hvor den procentuelle overtrædelse af reglerne lå mellem 15 og 74 procent, ligesom diagramarkene i flere tilfælde havde været benyttet mere end 24 timer, hvorved der kom dobbeltmarkeringer på diagramarket.

Byretten og Landsretten ikendte vognmanden en bøde på 35.000 kr. for overtrædelserne begået af den ansatte chauffør. Landsretten gjorde det i sin begrundelse klart, at baggrunden for i det hele taget at pålægge vognmanden et ansvar, selvom han principielt ikke havde begået et strafbart forhold, skulle findes i hans mulighed for at indrette arbejdspladsen og dermed tage ansvar for sine ansatte.

Vognmanden endte således med at betale sagens omkostninger samt en bøde på 35.000 kr. for sammenlagt 5 overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne.

Som nævnt i indledningen er køre- og hviletidsbestemmelserne formentlig ikke det mest interessante stof at fordybe sig i.

Men det kan hurtigt vise sig at være en rigtig god investering at bruge lidt tid på at forstå de mest relevante regler og ”sætte sig ind i pensum”; det er trods alt et pensum, man er til eksamen i, hver eneste gang man er på landevejen.