23948sdkhjf

EU-betalingsfrist skuffer speditører

Danske Speditører opfordrer danske politikere til en restriktiv implementering af nyt EU-direktiv om betalingsfrister.

Danske Speditører opfordrer danske politikere til en restriktiv implementering af nyt EU-direktiv om betalingsfrister.



Som det fremgik af TTN fredag, så vil EU’s kommende direktiv om en generel betalingsfrist på 30 dage næppe få den ønskede effekt. Små og mellemstore virksomheder i konkurrenceprægede brancher kan nemlig fortsat presses til væsentligt længere betalingsfrister. Den vurdering bakkes op i Danske Speditører.

- Danske Speditører har gennem nogen tid gjort opmærksom på det urimelige pres på underleverandører for at finansiere deres store kunder gennem lange kreditter. Derfor er det positivt, at EU har anerkendt nødvendigheden af, at der kommer hånd i hanke med betalingsbetingelserne. Så langt, så godt, lyder det i en kommentar fra Danske Speditørers landsformand, direktør Niels Chr. Larsen fra DHL.

Regulering

- Det resultat, man er nået frem til i EU, lader dog meget tilbage at ønske. At standard er 30 dage, svækkes af, at der kan aftales betydeligt længere frister, når parterne er enige. I en ideel verden er det rigtigt, at erhvervspartnere selv aftaler handelsbetingelser af enhver art, men styrkeforholdet mellem store og små gør, at man må regulere, når tingene får slagside, siger Niels Chr. Larsen.

- Min opfordring til de danske politikere er at undersøge, om det er muligt at udforme de nationale regler, så der tages hensyn til den danske erhvervsstruktur med typisk små underleverandører og et fåtal store spillere, der kan dominere samarbejdsforholdene. Og så i øvrigt være opmærksomme på, hvilken virkning de nye regler får, så man er parat, når de skal revideres, slutter Niels Chr. Larsen.

Smuthuller

Direktivet, der i sidste uge blev godkendt af Europaparlamentet og som nu blot skal godkendes endeligt af ministerrådet, fastsætter en generel betalingsfrist på 30 dage ved levering af varer eller tjenesteydelser mellem private virksomheder. Men parterne kan frit aftale en betalingsfrist på op til 60 dage. Det kræver ganske vist accept fra begge parter, men da transportkøber kan vælge mellem et næsten uendeligt antal vognmænd, så vil vognmanden få meget svært ved at sige nej til et krav om 60 dages betalingsfrist, hvis han skal sikre sig ordren. Betalingsfristen kan oven i købet øges ud over de 60 dage, hvis det direkte er indført i kontrakten med både debitor og kreditors godkendelse. Dog kræves det at aftalen ikke må være ’stærkt urimelig’ over for kreditor.

Leverandører til offentlige institutioner er en anelse bedre sikret, da aftalen om længere betalingsfrister skal kunne retfærdiggøres objektivt på grund af særlige forhold. Desuden må betalingsfristen ikke overskride 60 dage.

EU’s medlemslande har to år til at implementere direktivet om betalingsfrister i den nationale lovgivning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078