Tvivlsom gevinst for transportbranchen, da direktivforslag reelt tillader betalingsfrister på 60 dage eller længere.

Da finanskrisen for alvor begyndte at kradse, valgte mange store transportkøbere at forbedre deres egne slunkne likviditet, ved at sende ’aben videre til transportleverandørerne. Betalingsfrister på 30 dage eller løbende måned plus 30 dage, blev pludseligt til 40-60 dage eller løbende måned plus 40-60 dage, eller endnu længere.

Nu har EU besluttet, at de urimeligt lange betalingsfrister skal være fortid. De har nemlig kostet rigtigt mange små og mellemstore virksomheder livet i Europa, hvor fænomenet har ramt praktisk taget alle brancher.

Europaparlamentet har netop med overvældende flertal godkendt et direktivforslag fra ministerrådet, der fastsætter den generelle betalingsfrist til 30 dage. Både private virksomheder og offentlige institutioner er underlagt direktivet.

Nærlæsning af Europaparlamentets sammendrag af reglerne i direktivet efterlader dog betydelig tvivl om, hvor stor effekt direktivet får for likviditeten i virksomhederne. Især i brancher, der som vejgodstransporten, er præget af hård konkurrence.

Selv om direktivforslaget fastsætter 30 dages betalingsfrist som standard ved levering af varer eller tjenesteydelser mellem private virksomheder, så kan parterne aftale en betalingsfrist på op til 60 dage. Det kræver ganske vist accept fra begge parter, men da transportkøber kan vælge mellem et næsten uendeligt antal vognmænd, så vil vognmanden få meget svært ved at sige nej til et krav om 60 dages betalingsfrist, hvis han skal sikre sig ordren.

Betalingsfristen kan oven i købet øges ud over de 60 dage, hvis det direkte er indført i kontrakten med både debitor og kreditors godkendelse. Dog kræves det at aftalen ikke må være ’stærkt urimelig’ over for kreditor.

Når det gælder kravene til offentlige institutioners betalingsfrist, så fastsætter direktivet lidt mere brugbare fordele for kreditor. Her må den generelle regel om 30 dages betalingsfrist kun fraviges, hvis begge parter er enige og det kan retfærdiggøres objektivt på grund af særlige forhold eller vilkår for kontrakten. Betalingsfristen for offentlige myndigheder må dog ikke overskride 60 dage. Medlemslandene kan dog tillade længere betalingsfrister for institutioner i sundhedssektoren.

Direktivet fastsætter en mora-rente på otte procent ved for sent betalte regninger. Kreditor kan også pålægge debitor et ’rykkergebyr’ på 40€.

Direktivet skal nu godkendes af EU’s ministerråd, men det forventes at være en formssag.

Direktivet forventes at træde i kraft i starten af 2011 og medlemslandene har herefter to år til at implementere reglerne i national lovgivning.

- Parlamentet opfordrer indtrængende medlemslandene til at implementere direktivet så hurtigt som muligt, så erhvervslivet sikres en bedre og mere sund betalingskultur, der vil gavne både likviditeten og væksten i Europa, siger Europaparlamentets rapportør på området, Barbara Weiler fra Tyskland.