23948sdkhjf

Femern-prisstigning kun toppen af isbjerget

Tyske bro-modstandere advarer om flere oversete omkostninger til en fast forbindelse over Femern Bælt.

Tyske bro-modstandere advarer om flere oversete omkostninger til en fast forbindelse over Femern Bælt.



De seneste afsløringer af en omkostningsforøgelse på 7,5 milliarder kroner for brobyggeriet over Femern Bælt er blot toppen af isbjerget danskerne kan godt forberede sig på flere budgetoverskridelser. Sådan lyder vurderingen fra den tyske naturfredningsforening, NABU, der mener, at økonomien bag Femern-projektet er ved at løbe løbsk.

NABU mener, at byggeriet af en fast forbindelse over Femern Bælt i færd med at udvikle sig til en økonomisk byrde for både de danske og de tyske skatteydere.

Selv om Tyskland ikke skal betale for selve broforbindelse, så ser udgifterne til udvidelsen af vej og især jernbane op til øen Femern ud til at blive en særdeles bekostelig affære for de tyske skatteydere. I modsætning til Danmark, der lader brugerne af den kommende forbindelse over Femern bælt betale gildet, så skal Tyskland finde pengene til de tyske landanlæg i statskassen. Her ser prisen nu ud til at være på vej mod en fordobling.

- Fejlberegningerne og budgetoverskridelserne i Danmark og Tyskland er næppe de sidste af slagsen, lyder budskabet fra NABU, der mener projektet er baseret på forældede tal.

Øget tysk modstand

Der er angiveligt voksende politisk og folkelig modstand i Tyskland mod det dansk-tyske bro- eller tunnelprojekt. Flere socialdemokratiske politikere har benyttet overgangen til oppositionen til at kræve en genforhandling af projektet. Partiet De Grønne mener, at projektet skal droppes helt.

Forbundskansler Angela Merkel blev ifølge Ingeniøren.dk møde af flere hundrede demonstranter, da hun i går gæstede Lübeck. Demonstranterne er vrede over, at udvidelsen af den en-sporede jernbaneforbindelse til to spor fra Lübeck til Femern medfører nedrivning af et betydeligt antal huse på strækningen. Desuden påpegede, at de tyske landanlæg vil sluge midler, der vil være bedre anvendt andre steder på den belastede tyske infrastruktur.

Angela Merkel afviste protesterne og fastslog, at den dansk-tyske aftale er særdeles fordelagtig for Tyskland

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063