23948sdkhjf

Eurovignetten er stadig skæv

Danske Speditører anser stadig EU's planer om højere vejbenyttelsesafgifter for uacceptable.

Danske Speditører anser stadig EU's planer om højere vejbenyttelsesafgifter for uacceptable.



Til trods for de ændringer, der blev aftalt i transportrådet fredag den 15. oktober er den direktivtekst, som vil blive forelagt til behandling i ministerrådet den 2. december, stadig uacceptabel.

Det mener direktør Martin Aabak, Danske Speditører, som siger:

- Der er ikke rettet op på den fundamentale skævhed, at det kun er vejtransporten, som pålægges disse afgifter. De øvrige transportformer går fri, og det skævvrider konkurrencen til ugunst for trafikker, hvor kun vejtransport er relevant.

Direktivforslaget vil tillade EU’s medlemsstater at pålægge vejgodskørslen flere afgifter end nu, hvor medlemsstaterne kun kan opkræve afgifterne i et omfang, det modsvarer den slitage, som godstrafikken påfører infrastrukturen i medlemsstaten. Den forhøjede vejbenyttelsesafgift skal dække de indirekte samfundsmæssige omkostninger i form af trængsel, støj og luftforurening fra vejgodstransporten

De ændringer, som blev aftalt i transportrådet fredag den 15. oktober, betyder, at Euro VI-køretøjer friholdes for forureningsafgifter i fire år fra ikrafttrædelsestidspunktet, samt at en egentlig trængselsafgift er taget ud og erstattet med en regel om, at der kan opkræves 170 pct. af maksimumafgiften i myldretiden. Myldretid begrænses til fem i stedet for seks timer som tidligere forslået.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063