23948sdkhjf

Vognmand slap heldigt fra tyveri af to vogntog

Vognmand Michael Jepsen i Vojens fik i natten mellem lørdag og søndag stjålet to Scania trækkere og en køletrailer.

Vognmand Michael Jepsen i Vojens fik i natten mellem lørdag og søndag stjålet to Scania trækkere og en køletrailer.



Men takket være en ihærdig indsats fra både et par af hans egne chauffører og ham selv, samt hjælp fra både dansk og tysk politi, lykkedes det at få alle køretøjerne igen, ligesom en køletrailer tilhørende Andreas Andresen i Padborg også fandt hjem igen.

- Jeg blev ringet op søndag morgen ved to-tiden af en chauffør, som skulle starte sin tur ude fra min virksomhed, fortæller Michael Jepsen til Danmarks Transport-Tidende.

Chaufføren kunne fortælle, at der manglede to Scania-trækkere. Michael Jepsen har godt nok bopæl ved sin virksomhed, men er vant til at der kører lastvogne ud og ind døgnet rundt, så han havde ikke bemærket noget usædvanligt.

Han konstaterer ganske rigtigt, at der mangler to Scania trækkere, men opdager ikke i første omgang, at der også mangler en køletrailer. Michael Jepsen gik i gang med at underrette politiet og får spærret tankkort m.v.

Herefter gik vognmanden selv i aktion. Ugen før var det samme nemlig sket for et nabofirma i Vojens, så han kontakter på trods af tidspunktet vognmandsfirmaet og får at vide, at de havde fundet deres stjålne køretøjer i et industriområde ved Flensborg.

Michael Jepsen ringer til en af sine chauffører i byen og sammen sætter de ved tre-tiden kurs mod Flensborg, hvor de dog ikke finder lastvognene. Herefter fortsætter turen mod syd ad A7, hvor parkeringspladserne bliver tjekket undervejs, og samtidig har de etableret kontakt med det tyske politi.

Løbepas til VW-bus

På vej mod Neumünster ringer en anden af Jepsens chauffører, at han netop har set den ene af de stjålne lastvogne samt en af Michael Jepsens køletrailere på parkeringspladsen Ustrup vest.

Chaufføren på lastvognstoget kontakter politiet og kører til parkeringspladsen Ustrup Vest. I løbet af få minutter er politiet til stede med tre patruljevogne. En blå VW bus på litauiske nummerplader holder også på parkeringspladsen sammen med fire litauere, men bussen kan ikke sættes i forbindelse med Michael Jepsens vogntog, så den får lov at køre.

Den blå VW bus er dog flere gange inden for det sidste halve års tid blevet set ude på Michael Jepsens virksomhed - også ved højlys dag.

Ser sin lastbil

Kort før grænsen møder Michael Jepsen, der nu er på vej hjemad, så den anden trækker med den tilkoblede køletrailer, der er på vej sydpå. Michael Jepsen vender vognen og følger efter sin egen lastbil. Hans chauffør får kontakt til det tyske politi igen og inden længe har to patruljevogne lagt sig foran og bagved den stjålne lastvogn, som de guider ind på en parkeringsplads. Her stiger føreren - en 30-årig litauer - stille og roligt ud af vognen og lader sig anholde og lægge i håndjern uden modstand.

Herefter gik det tyske politi grundig til værks med fingeraftryk , udlæsning af tachograf-data, afhøringer mm.

Herefter gik turen tilbage til Danmark, hvor to andre chauffører fra vognmandsfirmaet i Vojens i mellemtiden havde fået hentet vogntoget på Ustrup-rastepladsen.

Det viste sig, efter at tachografen var blevet tjekket og køletraileren var blevet identificeret, at trækkeren var kørt solo til Odense, hvor den havde fået tilkoblet en køletrailer fra firmaet Andreas Andresen.

De stjålne vogne havde fået ødelagt dørlåse og tændingslåse og samtidig var antennerne brækket af.

- Hvis mine kolleger vil lytte til et godt råd i tilfælde af, at de skulle komme i en lignende situation, så kør til Neumünster. Der er nemlig 50 procents chance for, at der går noget tid inden et stjålet køretøjer kommer forbi der, siger Michael Jepsen, der må siges at have været på overarbejde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064