23948sdkhjf

Ny spiller på brugt-markedet

Remi Nikolajsen, der har mange års ansættelse i henholdsvis Dieselhuset A/S (det nuværende Scania Biler A/S) og Volvo Truck Center bag sig, etablerer nyt handelsfirma.

Remi Nikolajsen, der har mange års ansættelse i henholdsvis Dieselhuset A/S (det nuværende Scania Biler A/S) og Volvo Truck Center bag sig, etablerer nyt handelsfirma.



Fra 1. november vil det nye selskab Scanvo Trucks Danmark A/S, der er under stiftelse, købe og sælge nyere brugte lastvogne.

– Målsætningen er at omsætte ca. 150 enheder i løbet af et år og det skal drives ud fra det samme koncept, som jeg har handlet med brugte lastvogne efter de sidste mange år. Vi er tre kapitalstærke personer, der kan løfte den opgave sammen, siger Remi Nikolajsen til TTN.

Bag selskabet står ud over Remi Nikolajsen, der er medejer via selskabet Remisen Silkeborg Holding ApS, AA Holding Silkeborg ApS, som ejes af Allan Erik Andersen, der også er ejer af handelsselskabet Scanvo AB i Varberg, Sverige, samt Poulsen Automobile GmbH, Padborg, der ejes af Kristian Poulsen.

Central placering

Firmaet får adresse i hjertet af Midtjylland, nærmere betegnet i Hårup øst for Silkeborg, hvor det kommer til at ligge tæt på tilkørslen til den kommende motorvej mellem Århus og Silkeborg.

Remi Nikolajsen har købt en grund på 7500 kvadratmeter, som er blevet befæstiget og indhegnet. Desuden er der ved at blive opført en bygning med en stor hal på 600 kvadratmeter med 4,5 m høje porte samt en administrationsdel på 150 kvadratmeter.

I første omgang vil der kun være Remi Nikolajsen som medarbejder i virksomheden, samt en deltidsansat bogholder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11