A7 blev ikke spærret
Efter fundet af en bombe fra 2. Verdenskrig ved containerterminalen Waltershof i Hamborg skal motorvej gennem Hamborg på et tidspunkt spærres.
Det skulle have været i går, men pga. en fejl på de pumper, der skal pumpe vand væk fra byggepladsen i Hamborg, hvor bomben blev fundet, blev A7 ikke spærret – og bliver det heller ikke i dag.
Ifølge de tyske myndigheder er det af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigt, at afspærre A7-motorvejen nogle timer, herunder også selve Elb-tunnelen, når bomben demonteres.
Der vil være skiltet både nord og syd for Elb-tunnelen, ligesom der vil være anvist alternative ruter gennem Hamborg, når arbejdet går i gang. ITD opfordrer chauffører, der skal gennem Hamborg til at lytte til tysk radio om situationen.