23948sdkhjf

Grønt certifikat til HPT

Padborg-virksomheden H.P. Therkelsen er blevet certificeret af Center for Grønt Transport.

Padborg-virksomheden H.P. Therkelsen er blevet certificeret af Center for Grønt Transport.



- Det at få et sådant certifikat er noget, der forpligter, men også noget, der er med til at højne interessen i en virksomhed og ikke mindst blandt virksomhedens medarbejder, der herigennem kan se, at det arbejde, der i dagligdagen gøres i de respektive afdelinger også bærer frugt, lyder det fra adm. direktør Mogens Therkelsen.

- Derfor har vi som moderne transportvirksomhed også løbende over flere år haft fokus på, hvad kan vi gøre og forebygge for at minimere CO2-udledning.

Men gode ord gør det ikke alene, påpeger Therkelsen. Der skal ydes en ihærdig indsats først og fremmest fra virksomheden, virksomhedens leder, og ikke mindst fra de enkelte medarbejdere, der i dagligdagen arbejder i områder, hvor der kan gøres en forskel på.

- Vi har f.eks. et kontrolsystem på samtlige vore lastbiler, hvor både chaufførerne og vor værkstedschef samt kørselsleder kan følge dieselforbruget, tomgangsfrekvensen og andre påvirkninger i den daglige kørselsdrift, så vi sammen med vore chauffører på konstruktiv måde kan drøfte, hvad vi kan og skal gøre bedre, oplyser Mogens Therkelsen.

Selskabet har desuden på værksted, vaskehal, lager og frysehus fokus på, hvor energiforbruget kan effektiviseres og rationaliseres.

- Det er selvfølgelig både omkostningsbesparende, men også mindre miljøbelastende, siger Therkelsen, der betegner det som en cadeau til medarbejderne i HPT, ”at vi nu har fået certifikatet – Center for Grøn Transport – af Trafikstyrelsen”.

- Og det er selvfølgelig en forpligtelse til, at processen også fortsætter fremover, siger Mogens Therkelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063