Kortere snor i tørlastskibe hos Torm
Torm vil ikke længere nøjes med at fungere som tonnageudbyder for rederiets tørlastskibe.
Derfor vil Torm selv overtage driften af tørlastskibene for at komme endnu tættere på kunderne.
- Vi vil have tættere dialog med de endelige afskibere af lasterne og springe mellemleddet over. Det har vi haft god erfaring med inden for produkttank, og den erfaring vil vi gerne drage nytte af også i tørlastforretningen, siger Torms topchef Jacob Meldgaard til dagbladet Børsen.
Ifølge analytiker Lars Terp Paulsen, Jyske Bank, så vil strategiskiftet styrke Torm, fordi rederiet dermed bliver mindre afhængig af udviklingen i spotraterne på tørlastmarkedet.
Jyske Banks analytiker Lars Terp Paulsen er positiv overfor rederiets nye strategi på tørlastområdet.