23948sdkhjf

DFDS har fundet erstatningsfærge

DFDS Lisco har indgået en aftale med Stena RoRo om at chartre det kombinerede passager- og fragtskib M/V Baltic Amber til Kiel-Klaipeda-ruten.

DFDS Lisco har indgået en aftale med Stena RoRo om at chartre det kombinerede passager- og fragtskib M/V Baltic Amber til Kiel-Klaipeda-ruten.



Baltic Amber skal erstatte Lisco Gloria, der udbrændte forleden på åbent hav. Baltic Amber leveres med besætning, bortset fra cateringbesætningen, der vil være fra DFDS Lisco. Skibet forventes at blive sat i service fra på søndag, 17. oktober, fra Klaipeda med afgang kl. 01:00.

- Ved at have et skib i drift fra søndag, 17. oktober, vil ruten være tilbage på normal sejlplan med seks ugentlige afgange, så vi igen kan betjene vores kunder fuldt ud på ruten efter ulykken på Lisco Gloria, lyder der fra DFDS. Ruten udgør en vigtig transportkorridor til Baltikum for mange af vores kunder.

Stena-færgen er bygget i 2007 på Cantiere Navale Visentini, Italien. Det har en fragtkapacitet på 2256 lanemeter og kapacitet til 400 personer, inkl. besætning. Dermed er kapacitet og specifikationer for Baltic Amber meget tæt på den udbrændte Lisco Gloria.

Tyske og litauiske myndigheder står for efterforskningen i brandårsagen. Indtil videre falder hovedmistanken på en defekt kølemaskine på en af de lastbiler, der blev transporteret på vogndækket.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079