23948sdkhjf

Ipsen takker af hos Mærsk

Flemming Ipsen forlader til nytår A.P. Møller-Mærsk efter 33 år.

Flemming Ipsen forlader til nytår A.P. Møller-Mærsk efter 33 år.



Den 62-årige Flemming Ipsen kan se tilbage på en meget alsidig karriere i rederigiganten. Ifølge dagbladet Børsen, var han i en årrække personlig assistent for Mærsk Mc-Kinney Møller, og har fungeret som oprydder i koncernens sideaktiviteter.

Flemming Ipsen beskriver selv årerne som chef for containeraktiviteterne i Fjernøsten som højdepunktet i karrieren, der også omfattede jobbet som chef for Maersk Air i perioden efter det lovstridige kartelsamarbejde med SAS.

Senest har Flemming Ipsen haft ansvaret for at afhænde de industrivirksomheder, der lå uden for kerneområderne i A.P. Møller-Mærsk-koncernen.

- Jeg træder tilbage 1. januar og vil derefter stå til rådighed i to år for opgaver af strategisk karakter. Og jeg bliver siddende i et antal Mærsk-bestyrelser. Det passer godt med, at vi er ved at afslutte salget af de sidste industrivirksomheder, og det begrunder timingen, udtaler Flemming Ipsen til borsen.dk.

Flemming Ipsen vil fremover koncentrer kræfterne om bestyrelsesarbejdet, der forventes at blive udvidet med poster i en række bestyrelser uden for A.P. Møller-Mærsk-koncernen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063