DSV-chef tvivler på Fermern-succes
Usikkerhed om vækst i godstrafikken på en fast forbindelse over Femern Bælt.
Speditionsgiganten DSV’s adm. direktør Jens Bjørn Andersen, lagde en alvorlig dæmper på begejstringen, da der i sidste uge blev afhold en konference om Femern Bælt-forbindelsen og logistiksektoren.
Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Jens Bjørn Andersen ville nemlig ikke love kraftig vækst i godstrafikken over Femern Bælt, når den faste forbindelse står færdig.
- Jeg er ikke 100 procent overbevist om, at der på den korte og mellemlange sigt vil ske en markant fremgang, sagde Jens Bjørn Andersen, der oplyste at han deler sin skepsis med medarbejderne.
- Vi har i dag en flydende bro med meget lidt ventetid. Men det sagde vi selvfølgelig også inden etableringen af Storebælts- og Øresundsforbindelserne, tilføjede Jens Bjørn Andersen, der dog ikke ville afvise at den faste broforbindelse kunne skabe en positiv psykologisk effekt.