Nye tider: ICC har efter ti år barslet med nye klausuler, og vi skal til at vende os til DAP og DAT.

Incoterms anvendes dagligt af tusindvis af aktører verden over. Sælgere, købere, agenter, kommissionærer, banker, forsikringsselskaber, speditører og andre tusindkunstnere jonglerer i en travl dagligdag med de små praktiske forkortelser, der ikke er mere praktiske, end at de alligevel ofte anvendes forkert og i øvrigt misforstås.

Meningen med Incoterms er jo at undgå fortolkningsproblemer, således at forstå, at hvis parterne eller én af parterne har anvendt betegnelsen FOB eller “free on bord”, bør ingen efterfølgende være i tvivl om, hvad meningen med betegnelsen har været.

Det er dog vigtigt at understrege, at der udover forkortelsen skal henvises til netop Incoterms 2000 og fra 1. januar 2010 til Incoterms 2010, for at det er Incoterms-fortolkningen, der finder anvendelse. Flere af forkortelserne florerer nemlig i rigt mål, men med andre betydninger i forskellige egne af verden, og således kan være underlagt de køberetlige bestemmelser, som gælder lokalt det pågældende sted.

Eksempelvis har vi i den danske købelov i en lang årrække haft bud på, hvorledes nogle af de mere klassiske udtryk som FOB og CIF skal forstås.

Incoterms er således et fortolkningsbidrag og tjener sædvanligvis primært til belysningen af spørgsmålene om risikoens overgang, hvem der skal betale fragt hvortil/hvorfra og ligeledes for så vidt angår forsikringen, samt hvem der skal forestår og betale for fortoldning.

Der opereres traditionelt med særligt 10 hovedforpligtelser for henholdsvis sælger og køber - forpligtelser, der kan udledes af Incoterms.

I Incoterms 2010 er disse 10 hovedforpligtigelser blevet opdateret, og er som følger:

1. Sælgers/Købers generelle forpligtigelser

2. Licenser, Tilladelser, Sikkerhedsgodkendelser og andre formaliteter

3. Fragtkontrakt og forsikring

4. Levering og modtagelse af levering

5. Risikoens overgang

6. Fordeling af omkostninger

7. Meddelelser til køber og sælger

8. Leverings dokumenter/bevis for levering

9. Kontrol, emballering, Mærkning/undersøgelse af varen

10. Bistand med oplysninger og omkostninger derved

Ovenstående 10 hovedforpligtigelser opdeles i henholdsvis punkt A1-A10 om sælgers forpligtigelser og B1-B10 om købers forpligtigelser.

Den med introduktionen af Incoterms 1990 indførte rubricering af klausulerne, hvorefter klausulerne rubriceres i fire hovedgrupper efter forbogstavet i de enkelte forkortelser er bibeholdt i Incoterms 2010 og ser fremdeles således ud:

E-klausulerne består i virkeligheden kun af en enkelt, nemlig Ex Works (eller ab fabrik), hvor sælger stiller varen til rådighed for køberen på sælgerens eget forretningssted.

F-klausulerne hvor sælger skal levere godset til en fragtfører udpeget (nomineret) af køber.

C-klausulerne hvor sælgers forpligtelse udvides til, at det nu er sælger, der skal træffe aftalen om transporten og betale fragten for denne til det i klausulen anførte sted, men dog uden at sælger påtager sig risikoen for varens (hændelige) undergang, hvorved forstås de skader, der overgår vare/godset efter overlevering til fragtfører.

D-klausulerne hvor sælgers forpligtelser udvides endnu engang, således at sælger bærer alle om-kostninger tillige med risikoen helt frem til bestemmelsesstedet.

Antallet af Incoterms-klausuler er denne gang med Incoterms 2010 blevet reduceret fra 13 til 11, og denne reduktion er muliggjort ved, at man har indført to klausuler, som kan anvendes uanset den valgte transportform.

Der er dels tale om DAT (delivered at terminal) og DAP (delivered at place), og samtidig er de gamle klausuler DAF (delivered at frontier), DES (delivered ex ship), DEQ (delivered ex quay) og DDU (delivered duty unpaid) fra Incoterms 2000 gledet ud i forbindelse med revisionen.

Ved DAT overtager køberen godset losset af det ankomne transportmiddel og stillet til køberens disposition på den angivne destination (sådan som det tidligere var under DEQ), mens køberen ved DAP overtager godset ulosset, men klar til aflæsning, på det ankomne transportmiddel (sådan som det tidligere var under DAF, DES og DDU).

De nye regler gør således særligt Incoterms 2000 reglerne DES og DEQ overflødige.

Den terminal, der omtales ved anvendelsen af DAT kan meget vel være i en havn, og DAT kan derfor anvendes i handler, hvor Incoterms 2000-klausulen DEQ tidligere blev brugt.

På samme måde kan det ankomne transportmiddel under DAP være et skib, og den specificerede destination derfor en havn. Som konsekvens heraf er, at DAP anvendes i sager, hvor Incoterms 2000-reglen DES tidligere blev anvendt.

Det er nu udtrykkelig nævnt i pkt. A1 og B1, at ethvert dokument, kan erstattes af tilsvarende elektronisk data eller transaktion, hvis dette er aftalt mellem parterne eller følger af sædvane.

9/11 har også sat sit fodaftryk på de nye Incoterms, ved at det under pkt. A2 og B2 er taget stilling til, hvem der skal fremskaffe og betale for sikkerhedsgodkendelse, såfremt dette måtte være påkrævet for import/eksport af varen.

Da der pr. 1. januar 2009 er kommet nye og opdaterede Institute Cargo Clauses (og også sket opdatering af Begrænsede og Udvidede Danske Betingelser), er henvisningen til disse nye forsikringsbetingelser også ændret i de nye Incoterms 2010.

Den ændring, som måske bedst vil kunne huskes fra 2010-revisionen, om end den nok har den mindste betydning, er ændringen af risikoovergangen ved FOB, CFR og CIF.

Tidligere er risikoovergangen fra sælger til køber ved anvendelse af disse klausuler sket ved passage af skibsrælingen, men dette er i Incoterms 2010 ændret til, at risikoen først overgår til køber, når varen er bragt ”om bord”.

Hermed menes ved containertransport, at containeren er placeret på skibet og har sluppet løfteåget på containerkranen. Tabes containeren således fra løfteåget med skade til følge, vil det være sælgers risiko – lige meget om containeren tabes på kajen eller på skibet.

Ved FOB vil der teoretisk nu kunne ske en stor forskel, om man henviser til ”FOB Incoterms 2010” eller blot til ”FOB”. I henhold til den danske købelovs § 62, der også definerer betydningen af FOB, følger det nemlig stadigvæk, at risikoen går over, når varen har passeret skibssiden. Om købelovens § 62 ændres, må tiden vise.

Som det vil fremgå af følgende opstilling er de nye klausuler rubricerede i to transportrelaterede hovedgrupper – klausuler der passer til alle transportformer, og klausuler der kun vedrører søtransport, uanset om transporten sker på havet eller ad indre vandveje såsom den flodtrafik, vi på vores breddegrader særligt kender i den centrale del af Europa.

Rubriceringen i de to transportrelaterede hovedgrupper er sket for at hindre den misbrug, som mange gjorde af Incoterms 2000 ved eksempelvis at vælge FOB-klausulen, selvom der på ingen måde var søtransport involveret.

For yderligere at understrege vigtigheden af, at rene søklausuler kun anvendes ved rene søtransporer, er regler for transport ad søvejen og indenlandske vandveje henlagt til sidste kapitel i ICC’s Incoterms bog, som allerede er udkommet på dansk.

Det er ikke forkert at sige, at de fire hovedgrupper C, E, F og D er opdelt i 2 hovedgrupper alt efter om der er tale om en ren søtransport eller ej.

Regler for enhver transportmåde eller -måder

EXW EX WORKS

FCA FREE CARRIER

CPT CARRIAGE PAID TO

CIP CARRIAGE AND

INSURANCE PAID TO

DAT DELIVERED AT TERMINAL

DAP DELIVERED AT PLACE

DDP DELIVERED DUTY PAID

Regler for transport ad søvejen og indenlandske vandveje

FAS FREE ALONGSIDE SHIP

FOB FREE ON BOARD

CFR COST AND FREIGHT

CIF COST INSURANCE

AND FREIGHT

For så vidt angår de ovenfor anførte hovedforpligtelser er det som nævnt særligt punkt 3 og 5 (fragt, forsikring og risiko), der udskiller sig som genstand for parternes særlige interesse i det daglige.

Udgåede klausuler

DAF DELIVERED AT FRONTIER

DES DELIVERED EX SHIP

DEQ DELIVERED EX QUAY

DDU DELIVERED DUTY

UNPAID

I forbindelse med 2010-revisionen af Incoterms blev det kraftigt overvejet, om også EXW skulle udgå, idet den juridisk set passer bedre på national handel end på international handel, som er sigtet med Incoterms.

Et af de store problemer med EXW har været, at den på trods af dens indhold er blevet misbrugt i situationer, hvor sælger faktisk arrangerede eller betalte transporten, eller i hvert fald læssede og eksportberigtigede godset (hvilket altsammen er køberforpligtelser i henhold til EXW), og dette misbrug har givet anledning til en række tvister. EXW overlevede dog denne omgang.

Det internationale handelskammer ICC i Paris har netop afsluttet sit arbejde med at revidere Incoterms og udforme nye fortolkningsbidrag. Reglerne, der i sin opbygning helt og aldeles er en fortsættelse af Incoterms 2000, træder i kraft 1. januar 2010.

Når ICC laver om på Incoterms, der oprindeligt forelå som Incoterms 1936 og siden er ændret i 1953, 1967, 1976, 1980, 1990 og 2000, sker det med baggrund i et behov for tilpasning til den udvikling, som den internationale handelspraksis i den forløbne periode har undergået.

Eksempelvis blev FCA (Free Carrier) introduceret i 1980-udgaven for at kunne tage højde for den praktiske kendsgerning, at modtagelsesstedet ved søtransporter ikke længere nødvendigvis var den traditionelle FOB-destination, hvor godset passerer skibets ræling, men i højere grad det sted på land, hvor læsningen dermed skete på et tidligere tidspunkt.

Ved revisionen i 1990 tog ICC konsekvensen af den realitet, at sælgeren - for at opfylde sin forpligtelse til sikre bevis, for at levering havde fundet sted - ikke nødvendigvis i praksis sikrede dette ved papir, men i stedet gennem elektroniske meddelelser, og tilrettede Incoterms i overensstemmelse hermed. I takt med elektroniske udvikling er beviserne som bekendt søgt sikret bedst muligt ved EDI.

ICC har ved den seneste revision i lighed med tidligere bestræbt sig på at indhente flest mulige kommentarer fra brugerne af Incoterms, og resultatet er bl.a., at de tidligere 13 klausuler nu er kogt ned til 11.

Denne ene af de to helt nye klausuler kan anvendes, uanset hvilken form for transport, der vælges, og kan også anvendes i tilfælde, hvor mere end én form for transport benyttes. DAT erstatter DEQ.

”Delivered at terminal” betyder, at sælgers forpligtelse ophører, når godset er losset fra det ankomne transportmiddel og er disponibelt for køberen på en specificeret terminal eller navngivet havn eller destination. ”Terminal” omfatter ethvert sted, uanset om det er overdækket eller ej, så som kaj, lager, container terminal, jernbane- eller luftfragtterminal.

Sælger bærer alle risici involveret i at bringe godset frem og i at losse det på terminalen ved den specificerede havn eller anden destination.

Sælger og køber bør præcisere udtrykket ”terminal” så klart, som det er muligt og, hvis muligt, angive et bestemt sted på den aftalte terminal, idet risiko mv., indtil det bestemte sted er nået, er ”for sælgers regning”. Særligt sælger anbefales derfor at få indgået en transportaftale i nøjagtig overensstemmelse hermed.

Såfremt parterne beslutter, at sælger skal bære risici og omkostninger involveret i at transportere og håndtere godset fra terminalen til et andet sted, bør DAP eller DDP anvendes.

DAT forudsætter, at sælger klarerer godset i forbindelse med eksport, hvor det er relevant. Derimod har sælger ingen forpligtelse til at klarere godset i forbindelse med import, betale importafgift eller udføre nogen form for toldbehandling.

Den anden af de to nye klausuler kan også anvendes uanset hvilken transportform, der vælges og kan også anvendes i tilfælde, hvor mere end én form for transport benyttes. DAP erstatter DAF, DES og DDU.

”Delivered at place” betyder, at sælger har leveret godset, når dette er disponibelt for køberen på det ankomne transportmiddel klar til losning på den specificerede destination. Sælger bærer alle risici involveret i at bringe godset frem til det specificerede sted.

Handelsaftalens parter bør også her specificere et bestemt sted på den aftalte destination så klart, som det er muligt, idet alle risici, indtil det bestemte sted er nået, også her er for sælgers regning.

Sælger anbefales at udfærdige en transportaftale i nøjagtig overensstemmelse hermed. Hvis sælger afholder omkostninger under transportaftalen i forbindelse med losning på destinationen, er sælger ikke berettiget til at få sådanne omkostninger godtgjort, med mindre andet er aftalt mellem parterne.

Med hensyn til klarering forudsætter DAP, at sælger klarerer godset i forbindelse med eksport, hvor klarering i øvrigt er nødvendig. Derimod har sælger ingen forpligtelse til at klarere godset i forbindelse med import, betale importafgift eller udføre nogen toldbehandling.

Såfremt parterne ønsker, at sælger skal klarere godset i forbindelse med import, betale importafgift og udføre toldbehandling, skal DDP-reglen anvendes.