23948sdkhjf

Uddannelse frem for forbud

Uddannelse og intern dialog er bedre end løftede pegefingre, når det gælder elefant-overhalinger, mener Danske Fragtmænd.

Uddannelse og intern dialog er bedre end løftede pegefingre, når det gælder elefant-overhalinger, mener Danske Fragtmænd.



Danske Fragtmænd har ved hjælp af intern oplysning og uddannelse i 2009 blandt andet nedbragt antallet af arbejdsskader med 48 procent. For at hjælpe bredt med at komme de meget omtalte elefantoverhalinger til livs, deler man nu chaufførfilmen ”Ambassadørerne” med resten af transportbranchen på websiden YouTube.

Trafikminister Hans Christian Schmidt overvejer i øjeblikket et forsøg med at forbyde lastbiler at overhale på strækningen mellem Århus og Kolding. Men i den landsdækkende transportkoncern Danske Fragtmænd tror man mere på uddannelse end på forbud, og deler gerne sit undervisningsmateriale med resten af transportbranchen.

- Elefantoverhalingerne er helt klart en uskik, til stor gene for de andre trafikanter. Det er der slet ingen tvivl om. Men vi har det udgangspunkt, at vores lastbilchauffører er ansvarlige medarbejdere, som vi kan føre en fornuftig dialog med. Det gør vi blandt andet på interne chaufførkurser og ved at have en god kontakt mellem ledelse og medarbejdere i hverdagen, siger Peter B. Jepsen, organisationsdirektør i Danske Fragtmænd.

I Danske Fragtmænd har man tidligere særdeles gode erfaringer med internt oplysningsarbejde. Transportbranchens medarbejdere er en udsat gruppe i forhold til arbejdsskader ved blandt andet tunge løft. Men i 2009 nedbragte Danske Fragtmænd antallet af arbejdsskader i koncernen med 48 procent alene ved internt oplysningsarbejde og dialog mellem ledelse og medarbejdere.

- Det tal viser os, at man ved oplysning og dialog kan nå mindst lige så langt som ved forbud. Man kan nå langt med humor og lettilgængelig information, der taler til den enkelte medarbejders sunde fornuft. Derudover er det noget mere værdigt, at vi selv som transportbranche løfter ansvaret og tager en dialog med vores medarbejdere om trafikadfærd. Og elefantoverhalingerne er et godt sted at starte, siger Peter B. Jepsen.

Filmen Ambassadørerne kan fra den 11. oktober ses på websitet YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=Ws_YP4BmZrk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093