23948sdkhjf

Tysk MVT-forsøg fortsætter

Den tyske trafikminister og syv forbundslande er klar til at gennemføre et stort tysk forsøg med modulvogntog.

Den tyske trafikminister og syv forbundslande er klar til at gennemføre et stort tysk forsøg med modulvogntog.



Otte af Forbundsrepublikkens 16 delstater – de såkaldte forbundslande – har ellers afvist at deltage i forsøget. Men Transportminister Peter Ramsauer gennemtvinger nu en forsøgsordning, der dog kun – indtil videre – får deltagelse af syv forbundslande, hvor delstatsregeringerne bakker op om forsøget. Da de syv delstater dækker hele 70 procent af tysklands fladeareal, bliver der tale om et ganske omfattende forsøg. Det vil dog blive en udfordring, at udvælge de ruter, der hvor lange lastvognstog må køre.

- Nu handler det om, at få fastlagt rammerne og indholdet i et eventuelt kommende feltforsøg med modulvogntog. Derfor inviterer jeg alle forbundslande til at arbejde sammen om udviklingen af et ny innovativ transportkoncept, sagde transportminister Peter Ramsauer.

Ifølge Verkehrsrundschau.de, så er det forbundslandene Schleswig-Holstein, Niedersachsen, Hessen, Baden-Würtemberg, Bayern, Thüringen og Sachsen, der er klar til at deltage i et MVT-forsøg. Delstaten Sachsen-Anhalt har endnu ikke truffet nogen beslutning.

Udsigten til genoplivningen af et tysk modulvogntogsforsøg vækker glæde i Dansk Transport & Logistik.

- Erfaringerne fra Danmark og Holland viser jo netop, at når først modulvogntog får lov til at blive afprøvet i praksis, viser deres fordele sig ganske hurtigt, og de forventede negative effekter udebliver. Vi ser derfor frem til, at en forsøgsordning kan igangsættes i Tyskland, og at den danske forsøgsordning kan kobles sammen med det tyske forsøg, så vi kan høste det fulde udbytte af modulvogntog, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard i en kommentar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063