23948sdkhjf

Litauisk lastvognschauffør varetægtsfængslet

Chaufføren på det stjålne lastvognstog, som TTN omtalte i går, blev varetægtsfængslet i fire uger.

Chaufføren på det stjålne lastvognstog, som TTN omtalte i går, blev varetægtsfængslet i fire uger.



Den litauiske chauffør blev anholdt i går, efter en dansk lastvognchauffør på en sværgodstransport fra Give Sværgods, genkendte den stjålne trækker. Det krævede dog en ekstraordinær indsats, at få politiet til at gribe ind. Ordensmagten lod nemlig det stjålne vogntog køre videre fra en lastvognskontrol på rastepladsen ved Oksekær, selv om den danske sværgodschauffør gjorde en betjent opmærksom på det suspekte vogntog.

Først da sværgodschaufføren opdagede det sjålne vogntog, der forsøgte at gemme sig på tankstationen ved Frøkjær Vest, og fik føreren af sin ledsagebil til at blokere videre flugt, dukkede politiet op efter en opringning.

Retten i Kolding vurderede under grundlovsforhøret, at den 47-årige litauer – der angiveligt ikke tidligere er straffet – skal varetægtsfængsles i fire uger. Han nægter sig skyldig i hæleri af trækkeren og køletraileren, der blev stjålet søndag eller mandag. Det skriver Fredericia Avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109