Prøv verdens stærkeste lastbil
Scania-forhandlerens Stiholt inviterer til ’King of the Road Tour 2010’.
Interesserede har mulighed for at prøvekøre verdens stærkeste serieproducerede lastbil, når den autoriserde Scania-forhandler Stiholts afdelinger i Ålborg, Sæby, Hjørring og Thisted får besøg af en karavane med tre nye Scania V8’ere med den nye Scania R 730 i spidsen i uge 41 og 42.
Stiholt lægger ud med et stort Åbent Hus-arrangement lørdag den 9. oktober fra kl. 9.30 til kl. 15.00 på Ølgodvej 8 i Ålborg. Her får interesserede vognmænd og chauffører ud over prøvekørsel af den nye R 730 også chancen for at prøvekøre to af Scanias nye R 500-modeller med sættevogn. Alle tre vogntog er læsset op til 48 tons vogntogsvægt, så prøvekørslerne bliver så realistiske som muligt.
Stiholt udstiller desuden en række andre Scania produktnyheder samt udstiller Palfinger lastbilkraner og NTM renovationsaggregater.
Er man forhindret både lørdag den 9 og lørdag den 16. oktober er der stadig en chance for at få en prøvekørsel, for i løbet af uge 41 og 42 kører V8-karavanen nemlig rundt til Stiholts øvrige afdelinger. Her er det bare om at kontakte en af Stiholts lastbilsælgere og aftale tid for en prøvekørsel.