DTL-selskab genoplivet
Som det fremgik af TTN i går, så har DTL Region Øst FmbA være på en utilsigtet tur mod opløsning – her er den officielle meddelelse om at opløsningsbegæringen er tilbagetrukket.
Vedtægterne er ændret og den under den 19. august fremsendte anmodning til Sø- og Handelsretten Skifteretten om opløsning af virksomheden DTL Region Øst FmbA, Alhambravej 18, Frederiksberg C, der er en forening med begrænset ansvar, er tilbagetaget.
Leif Møller Jensen, Frank Lange, Egon Herman Nielsen og Anne-Marie Rasmussen er den 19. august trådt ud af bestyrelsen. I stedet er vognmand Hans Frederik Christensen, (næstformand), Smålodsvej 25, Benløse, Ringsted, vognmand Jørgen Kurt Rostgaard Hemmingsen, Stokkedrevet 12, Vordingborg, vognmand Michael Palle, Wesselsvej 46, Næstved og vognmand Kresten Simonsen, Hammersvej 2, Fredensborg indtrådt i bestyrelsen.