23948sdkhjf

Århus springer på transportministerens puljevogn

Århus Kommune vil som den første danske storbykommune deltage i transportministerens forsøg med godsdistribution uden for myldretiden.

Århus Kommune vil som den første danske storbykommune deltage i transportministerens forsøg med godsdistribution uden for myldretiden.



- Jeg har i dag haft et møde med Århus Kommune, som meget glædeligt bakker op om mit forslag, og går konstruktivt ind i arbejdet med at blive forsøgskommune med henblik på at få mere godstransport afviklet om natten, siger transportminister Hans Christian Schmidt. Transportministeren noterer også med tilfredshed, at Københavns Kommune har givet projektet en positiv respons i medierne.

Hans Chr. Schmidt vil tage planerne om en puljeordning til fremme af godstransport på de tider af døgnet, hvor trængslen i byerne er mindst, op med de øvrige partier i forligskredsen i de kommende transportforhandlinger. Målet er at få afsat en pulje på 5 mio. kr., som kommuner og erhvervsliv kan søge midler fra. Det kan være i form af medfinansiering til test af nye metoder, der støjer mindre, opsætning af bokse, hvor gods kan afleveres om natten og hentes om dagen af butikkens medarbejdere, og lignende.

- Jeg synes, det lyder som et spændende initiativ, som giver mulighed for at nedbringe luftforurening og forbedre trafikafvikling. Derfor vil Århus Kommune også gerne være med til at finde ud af, hvad der virker og hvad der ikke gør, siger Laura Hay, der er rådmand for Teknik og Miljø i Århus Kommune.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062