Polferries lukker København-Swinousjcie-rute
Færgeruten mellem Swinousjcie i Polen og København sejler sidste gang 29. oktober.
Dermed slutter en historie, der startede i 1976. Polish Baltic Shipping Co. (Polferries) erkender at færgeruten ikke længere er økonomisk attraktiv og vælger i stedet fremover at koncentrere kræfterne på rederiets færgeruter mellem Polen og Sverige.
Her sejler Polferries i dag mellem Swinousjcie og Ystad, og mellem Gdansk og Nynäshamn.
Polferries skriver i en meddelelse til færgerederiets fragtkunder, at man beklager den eventuelle vanskelige situation, som nedlæggelsen af ruten mellem København og Swinousjcie, kan sætte nogen af kunderne i. Rederiet angiver færgeruten Ystad-Swinousjcie som en alternativ løsning og henviser til Polferries danske havne- og fragtagent siden rutens opstart i 1976, Franck & Tobiesen A/S.
Her beklager partneren Anders Chr. Larsen, at færgeruten nu nedlægges og benytte lejligheden til at takke kunderne for deres støtte og gode samarbejde.
- Vi repræsenterer fortsat Polferries, så vi kan være behjælpelige med at lave nye aftaler omkring fragt på rederiets øvrige ruter, skiver Anders Chr. Larsen .