23948sdkhjf

Dansk-tysk kommission på trapperne

Der mangler kun få detaljer for at kunne melde ud om grænseoverskridende trafikkommission.

Der mangler kun få detaljer for at kunne melde ud om grænseoverskridende trafikkommission.



Endnu er den ikke officielt meldt ud, den dansk-tyske trafikkommission, men det er så tæt på, som det kan komme. Alle detaljer omkring trafik-kommissionen skulle være på plads og det samme er personkredsen. Nu mangler kun godkendelsen af de respektive regeringer i Berlin og København.

Der var da heller ikke længere noget hemmelighedskræmmeri omkring kommissionen, da både den danske transportminister Hans Chr. Schmidt og hans slesvig-holstenske kollega Jost de Jager talte på Transportens Dag i Fredericia.

Hans Chr. Schmidt peger på, at ”gode naboer skal tænke gode tanker sammen” og at parterne ”er kommet frem til kommissorium”, mens Jost de Jager var meget konkret omkring nogle af de emner han ser frem til at diskutere i det dansk-tyske forum:

- Vi er ved at diskutere kommissoriet og skal selvfølgelig diskutere planlægningen af transport, infrastruktur, veje og jernbaner. Men modulvogntog er også et emne vi bør age op – i øjeblikket er vi alle ved at finde ud af, hvordan vi kan håndtere disse køretøjer, siger Jost de Jager og henviser til det danske forsøg, mens tyskerne først ventes at lave et landsdækkende mvt-forsøg i løbet af 2011.

Også en fælles dansk-tysk kombiterminal i Padborg og en udvidelse af vestkyst-forbindelsen skal på dagsordenen. Listen er åben og kan måske også komme til at omfatte de danske tanker om natdistribution, som Jost de Jager ”fandt meget interessante” eller godsjernbane-knudepunktet Hamburg-Maschen, der er en flaskehals for jernbanegods.

Den grænseoverskridende trafik-kommission vækker især glæde i den dansk-tyske grænseregion, hvor UdviklingsRåd Sønderjylland har født ideen og gennem en årrække har presset på, for at få transportministeriet til at indgå i et formaliseret samarbejde med det tyske trafikministerium.

Opgradering

Både Hans Christian Schmidt og Jost de Jager fremhæver behovet for at få opgraderet såvel Femern-forbindelsen med den kommende bro, men også Jyllands-korridoren.

Et godt eksempel er den kommende faste forbindelse over Femern Belt, som vil knytte tættere bånd mellem Danmark og Tyskland.

- Men vi skal også sikre en optimeret korridor mellem Jylland og Slesvig-Holsten. Vi er nødt til at sikre os, at vi kan komme på arbejde og at godset kan komme ind og ud af landet, siger Hans Chr. Schmidt.

Jost de Jager understregede, at der på tysk side arbejdes på højtryk for at overholde tidsplanen for Femern-forbindelsen:

- Jeg ved, at der er en diskussion om, Femern-forbindelsen kan være en trussel for Jylland, men det er jeg ikke enig i. Jylland vil fortsat være Danmarks arbejdsbænk og det bliver en styrke, når vi i fremtiden har to stærke forbindelser – Jyllands-korridoren og Femern-forbindelsen.

Jost de Jager understregede dog, at Slesvig-Holsten i sin orientering fremover bliver nødt til at tænke i andre baner (=forbindelser).

- Hvor vi tidligere har været vendt meget mod den dansk-tyske grænseregion, så skal vi fremover både politisk og erhvervsmæssigt huske, også at rette blikket mod København, som er et vækstlokomotiv.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063