Citylogistikkens nødvendighed
Transportministeriet mener, at trængselsproblemer i byerne gør det tvingende nødvendigt, at regulere godstransporten inde i storbyerne.
Det fastslog fuldmægtig Mads Røddik Christensen fra Transportministeriet i dag på den Citylogistikkonference som Københavns Speditørforening afholder på Børsen i København i Dag.
- Spørgsmålet er ikke, om man skal regulere godstransporten. Spørgsmålet hvordan man regulerer godstransporten mest hensigtsmæssigt. For det er nødvendigt, hvis vi både skal sikre den nødvendige mobilitet af hensyn til den økonomiske vækst, samtidig med vi tager det fornødne hensyn til borgerens trivsel og sundhed, sagde Røddik Christensen.
Han erkendte, at der er store udfordringer, der skal overvindes, før det lykkedes at øge effektiviteten og mindske belastningen fra distributionen af varer i København og andre byer.
- Der er været gennemført et stort antal forsøg i udlandet, med meget blandede resultater. Det er bestemt ikke alle erfaringer, der er lige positive. Men vi har i samarbejde med Københavns Kommune besøgt Nijmegen i Holland, hvor man faktisk har fået skruet en ordnings sammen, der fungerer. De hollandske erfaringer viser, at det skal foregå på markedsvilkår, der skal ikke anvendes kommunal eller statslig finansiering. Det virker bedst, hvis alle parter deltager aktivt og det bliver et frivilligt tilbud til transportvirksomheder, der gerne skal se økonomiske fordele ved at deltage. Det kommer nemlig kun til at fungere, hvis forandringerne kommer nede fra, sagde Mads Røddik Christensen.
Holdningsmæssig ændringHan fastslog, det ikke kun handler om, at overvinde den lange række af praktiske barrierer.
- Der er også brug for en holdningsmæssig forandring. Både distributører, butikker og myndigheder, skal tænke og prioritere anderledes, sluttede Røddik Christensen Cyklister vælger bilen Københavns Kommunes Teknik- og Miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF) motiverede kommunens planer om en citylogistikordning:
- Købehavn får flere og flere borgere i disse år. Det er en stor og positiv udfordring. Det stiller ikke kun krav om flere boliger. Det stiller også krav til bedre og større transportkapacitet, samtidig og bedre transport. Vi oplever dag også stigende trafik inden for kommunegrænsen og på tværs af kommunegrænsen. Men samtidig med vi arbejder på at forbedre mobiliteten, så må vi ikke glemme miljøet, sagde Bo Asmus Kjeldgaard og henviste til Københavns Kommunes ambitioner om at blive en grøn storby, som alle andre storbyer lader sig inspirere af. Vi skal skabe plads til mobilitet for flere, samtidig med vi ikke må glemme miljøet.
Liv i byen- Vi ved godt, at varetransport og distribution er en helt grundlæggende forudsætning for at holde liv i byen. Men selv om lastbiler på mange områder - ikke mindst i regional og international transport - er et godt og effektivt transportmiddel, så er jeg ikke overbevist om, at lastbiler er den bedste middel til distribution i tætte byområder. De fylder i trafikken, støjer og forurener i tætte byområder og de skaber utryghed hos de bløde trafikkanter, der så fravælger cyklen til fordel for bilen. Det hjælper heller ikke på hverken trængsel eller miljø, sagde Bo Asmus Kjeldgaard
- Vi må simpelthen undersøge, om der ikke er andre og bedre løsninger, herunder omlastning til mindre og miljøvenlige køretøjer. Hvordan udnytter vi kapaciteten bedre - både på bilerne og på vejene. Derfor vil Københavns Kommune gennemføre et pilotprojekt, hvor vi blandt andet opretter en citylogistikterminal. Der er ikke råd til så stort et projekt, som vi kunne ønske, men vi skal starte et sted, sagde teknik- og miljøborgmesteren.
- Projektet bliver ikke en succes, hvis ikke alle parter trækker i samme retning. Derfor håber vi naturligvis også, at det bliver starten på et godt og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet.
ModulvogntogPå et spørgsmål om, hvorfor Københavns Kommune ikke vil tillade modulvogntog til Nordhavnen, svarede Bo Asmus Kjeldgaard:
- Der kører et modulvogntogsforsøg over det meste af landet i øjeblikket og både jeg og overborgmesteren er enige om, at vi vil afvente resultatet af de forsøg, før vi træffer en beslutning. Ved godt der er en betydelig CO2 gevinst og måske vil det være lettere og mere trafiksikkert at tillade modulvogntog til Nordhavnen, når den nye forbindelsesvej om nogle år er færdig.