23948sdkhjf

Citylogistik på Børsen

Københavns Kommune barsler med nye planer om en citylogistik-ordning – Københavns Speditørforening sender projektet til debat i morgen på Børsen.

Københavns Kommune barsler med nye planer om en citylogistik-ordning – Københavns Speditørforening sender projektet til debat i morgen på Børsen.



Selv om transportbranchen tjener det daglige brød ved at udføre transport og logistik så effektivt som muligt – også når det gælder distributionen i København, så mener politikerne i Borgerrepræsentationen og embedsmænd i Københavns Kommune, at det kan gøres endnu bedre, til gavn for fremkommeligheden og miljøet i hovedstaden. Derfor genopliver kommunen nu tanken om en citylogistik-ordning, der skal reducere tomkørslen og antallet af store lastvogne på de københavnske gader og veje.

Centralt i planerne står idéen om etableringen af en særlig citylogistik-terminal, hvor transportvirksomhederne frivilligt kan vælge at aflevere det gods til Købenavn, der kommer på store lastvogne. Godset skal så videredistribueres på mindre biler ud til virksomheder og butikker.

Brug for debat

Københavns Speditørforening sætter i morgen fredag fokus planerne om en ny citylogistikordning med en konference fra kl. 9-15 på Børsen i København.

Det er gratis at deltage i konferencen, som Københavns Speditørforening håber vil tiltrække interesserede fra ikke kun transport- og speditørkredse, men også fra handels- og erhvervsliv, samt politikere og embedsmænd fra kommunen.

- Københavns Speditørforening går ind citylogistik-projektet med åbne øjne. Der kan være innovative og positive elementer i projektet. Men kommunens overvejelser om citylogistik vedrører i høj grad vores medlemmer, der jo beskæftiger med distribution i byområder hver eneste dag. Vi lever af, at gøre det så effektivt som muligt. Derfor ønsker vi, at der bliver ført en grundig diskussion af, hvad de her planer betyder helt konkret. Alle vinkler skal belyses, så vi ikke lige pludseligt står i en situation, hvor det ikke hænger sammen rent logistisk, siger formanden for Københavns Speditørforening, adm. direktør Jørn Johansen, Itella Logistics.

Tvivlsom gevinst

Lokale myndigheders interesse for citylogistikordninger er ikke noget nyt fænomen. En lang række storbyer rundt omkring i Europa har i en årrække opsat begrænsninger for den tunge trafiks adgang til bykernerne – med blandet held.

I foråret konstaterede EU’s transportkommissær Siim Kallas, at bedre tilrettelagt godstransport ind i byerne kan forbedre miljøet, økonomien og borgernes livskvalitet. Men transportkommissæren fastslog også, at myndighederne skal samarbejde tæt med de private aktører, hvis logistikken skal hænge sammen økonomisk, miljømæssigt og praktisk.

- Vi har jo noget erfaring i det her. Ud over konsekvenserne for trafikafviklingen i byen, så er der behov for at undersøge, hvad det betyder for kunderne og i sidste ende forbrugerne og borgerne, siger Jørn Johansen.

Han nævner et eksempel, hvor kommunens planer - i hvert fald umiddelbart - ser ud til at kunne forringe effektiviteten af distributionen. Mindskes effektiviteten vil resultatet være det stik modsatte af det politikerne ønsker – nemlig flere lastbiler og mere tomkørsel.

- Det projekt, som Københavns Kommune har lagt frem, er beskrevet på non-food området. I dag optimeres en lang række transporter ved at distribuere egnede fødevarer og non-food produkter på samme lastbil, der hvor det er muligt. Hvad vil det betyde, hvis denne optimeringsmulighed begrænses?, spørger formanden.

Central terminal

- Hvis man placerer en central terminal i udkanten af København, som det er skitseret i kommunes oplæg, hvorfra distributionen ind til byen skal foregå, hvad vil det egentligt betyde. Hvis jeg ser på, hvor travlt der er på vores egen terminal her en mandag morgen, når alle importbilerne er kommet hjem og kombinerer det med alle de andre aktører på markedet, der distribuerer ind til København, så har jeg svært ved at forestille mig, hvordan det skal foregå rent logistisk, hvis det alt sammen skal ind over den samme terminal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11