23948sdkhjf

EU prioriterer godstog

DTL hilser EU’s planer om et banenet til godstog på tværs af landegrænser velkommen.

DTL hilser EU’s planer om et banenet til godstog på tværs af landegrænser velkommen.



Listen over tekniske, strukturelle og bureaukratiske barrierer for godsbanedriften i Europa er alenlang. Det er en væsentlig grund til at godstogene har så svært ved at konkurrere med lastbilerne i EU. Det vil EU nu gøre noget ved, med vedtagelsen af et netværk af godskorridorer på skinner på tværs af landegrænserne mellem medlemslandene.

Forslaget blev for nyligt endeligt vedtaget i EU’s Ministerråd, efter Europaparlamentet tidligere har givet grønt lys for projetet.

Det transnationale godsbanenet betyder ikke, at der skal rulles nye skinner ud i Europa. EU’s medlemslande er i stedet blevet pålagt, at udpege 1-3 godsbanekorridorer – der er forbundet med tilsvarende prioriteret jernbaneinfrastruktur i nabolandene – hvor godstogene har særlig prioritet. Dermed skabes der et samlet europæisk godsjernbanenet, hvor der bliver etableret en ”one-stop-shop”, hvor operatørselskaberne kan få kanaler af høj kvalitet til deres godstog.

Disse togkanaler skal være med til at forbedre rettidighed og gennemkørselstid i et mere åbent europæisk marked.

- DTL glæder sig over den nye beslutning. Den viser en øget prioritet for transport af gods via jernbane. Det vil kræve mere planlægning og samarbejde imellem medlemslandende at oprette dette grænseoverskridende net, men det vil på længere sigt skabe harmonisering af internationale godskorridorer, siger DTLs EU-chef i Bruxelles Søren Hyldstrup Larsen i en kommentar.

- En harmonisering af internationale godskorridorer vil betyde nemmere adgang til det europæiske marked for alle operatører i EU. Harmonisering vil bl.a. mindske de administrative omkostninger ved etablering og vedligeholdelse af korridorer. Den effektivisering kan have stor betydning for EUs konkurrenceevne og brugen af godstransport via bane, fortsætter han.

Den fælleseuropæiske godsbanenetværk åbner dog ikke i morgen. Medlemslandene har 3-5år til at opfylde EU’s krav. Danmark og Sverige er dog allerede sprunget på waggonen, da den danske transportminister allerede i juni 2009 skrev under på en aftale om en godskorridor fra Stockholm gennem Danmark til Milano.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078