Ønskeopgave for Jet Time
Det danske selskab Jet Time har sit primære sigte på passagertransport - men fragten er også et vigtigt forretningsområde.
Jet Time har landet sin første ”rigtige” kontrakt for det Boeing 737-300QC fly, selskabet købte i marts måned i år. Betegnelsen ”QC” viser, at flyet er særligt konstrueret til med ultra-kort varsel at skifte mellem passager- og fragttransport.
30 minutter tager det de raske folk at rykke modulerne med passagersæder ud af flyet – og så er gulvet ryddet med fuld plads til fragt-paller og løst gods.
Men med den spritnye kontrakt, der løber frem til juleaften, bliver der næppe brug for mange hurtige skift: Det er integrator- og ekspresfragtselskabet TNT Airways, der har sat Jet Time’s Boeing-fly ind på ruten mellem drejeskiven i Liege i Belgien og Roms Ciampino Lufthavn.
Der opererer flyet nu seks dage om ugen med ekspresgods, og det gør det muligt for Jet Time at stationere flyet fast i Liege.
Læs mere i seneste nummer af Danmarks Transport-Tidende