23948sdkhjf

DAF med Euro 6 i 2012

Den hollandske lastvognsproducent DAF Trucks er klar med sit Euro 6-program til det næste IAA.

Den hollandske lastvognsproducent DAF Trucks er klar med sit Euro 6-program til det næste IAA.



I mellemtiden præsenterer DAF et komplet program af lastvogne med EEV-motorer ved messen i Hannover i denne uge. I begyndelsen af 2011 vil DAF kunne tilbyde en ny version af sin 460 hk-motor, som anvendes i både CF og XF.

Den nye version opfylder EEV-normen uden anvendelse af nogen form for filter på udstødningen. I slutningen af året påbegyndes desuden produktionen af en DAF LF på 12 ton totalvægt med hybridtransmission.

DAF Trucks, der er en del af amerikanske Paccar, har trods krise og førerposition på det europæiske marked for lastvognstrækkere intensiveret indsatsen i et forsøg på at afsætte flere lange chassiser til forskellige opbygninger.

Kigger man ti år tilbage var DAF den mindste af de syv kendte lastbilmærker. Siden har DAF med en samlet markedsandel i første halvdel af 2010 på 16,3 % af lastbilmarkedet i Europa indtaget en stærk andenplads.

DAF er i dag markedsleder i Holland, Belgien, Storbritannien, Polen, Tjekkiet, Rumænien og Ungarn. Desuden har DAF med en markedsandel på 12,1 % af det tyske marked, sat sig på førstepladsen som det førende importmærke i Tyskland. Koncernen har også godt fat i nye markeder så som Rusland, Sydafrika og Sydamerika.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063