23948sdkhjf

ITD: Pas på chiptuning

ITD advarer mod mange fælder i forbindelse med chiptuning.

ITD advarer mod mange fælder i forbindelse med chiptuning.



Færdselsstyrelsen har tidligere understreget over for ITD, at chiptuning af lastbiler kræver ny godkendelseserklæring. Så vidt vides har Færdselsstyrelsen dog endnu ikke udstedt en eneste godkendelseserklæring i forbindelse med chiptuning.

ITD anbefaler derfor medlemmerne at være særligt opmærksomme på, at alle bestemmelser er overholdt, inden man overvejer chiptuning.

Lastbiler og busser (lastbil N2 / N3 og stor personbil M2 / M3) er typegodkendelsespligtige køretøjer, og der skal derfor altid søges ny typegodkendelse eller godkendelseserklæring ved ændringer på motorens styresystem. Det er således ikke nok med en TÜV-rapport eller lignende ved syn.

Chiptuning anses desuden som en konstruktiv ændring af lastbilens drivlinje. Fejl på motor, gearkasse, bagtøj mv., der kan henføres til ændringen, vil som udgangspunkt ikke længere være dækket af producenternes garanti.

Grundlæggende er det altså lovligt at chiptune en lastbil, påpeger Jørn-Henrik Carstens fra ITD, men kun såfremt ændringen kan typegodkendes. Det er ikke nok med de 6 røggasmålinger, der er beskrevet i direktiv 72/306/EØF (som FS-medd. 1887 kan give indtryk af, hvis den læses ”forkert”). Bl.a. vil motorens emissionscertifikat ikke længere være gældende, og før et anerkendt prøvningsinstitut vil kunne skrive under på, at den aktuelle EURO-norm fortsat er opfyldt, vil en decideret emissionsmåling være krævet.

Gode råd

ITD giver følgende råd med på vejen:

1. Der skal søges en ny godkendelseserklæring eller henvises til en anden typegodkendelse. Køretøjet skal synes og have anført det nye G- eller T-nummer samt supplerende data ”Konstruktive ændringer” og ”Chiptuning godkendt” på registreringsattesten.

2. Garantien på drivlinjen bortfalder, og det vil sandsynligvis være vanskeligt at opnå kulancedækning ved skader, der opstår efter garantiens udløb.

3. De fleste drivlinjer er optimeret i forhold til det oprindelige motormoment og ikke nødvendigvis ”overdimensioneret”, så de kan holde til det øgede moment.

Opdatering af motorstyringen, som specificeret af køretøjsfabrikanten, anses ikke for chiptuning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062