Pris til Blue Water-direktør
Kurt Skov fik Esbjergs Victor-pris.
Kurt Skov fik Esbjergs Victor-pris.
Grundlægger af og direktør i Blue Water, Kurt Skov, har fået dettes års Victor pris på 10.000 kroner for sin indsats for Esbjerg.
- Du er et menneske, der vil og tør satse, sætte alt ind på en idé og føre den ud i livet, sagde formanden for foreningen Victor, Karen Baungaard, som overraskede Kurt Skov med prisen.
Ifølge JydskeVestkysten var overrækkelsen sat op som et møde, hvor Kurt Skov skulle fortælle om arbejdet på havnen, men kort inde i mødet afbrød Karen Baungaard og overrakte ham prisen.
Kurt Skov genvandt dog hurtigt fatningen og svarede efter Karen Baungaards rosende tale:
- Kan du ikke lige gentage. Jeg har ikke fået batterier i mit høreapparat.