Innovation som standard
Køre-/hviletidscomputer med trådløs overførsel af chauffør- og virksomhedsdata nu standard på Volvo FH og FM.
Transportinformationssystemet Dynafleet er blevet standard på alle Volvos FH- og FM-modeller. Det betyder bl.a. at det er gratis for kunderne at få pakkeløsningen Køre/hviletid og Tachograph Download. Dermed får Volvo-kunderne fuldt styr på køre/hviletid og slipper for udfordringerne med den lovpligtige tømning af fartskriveren.
På IAA messen i Hannover lancerer Volvo i denne uge fire nye pakker til Dynafleet, hvoraf Rød pakke nu er standard på det danske marked. Øvrige pakker sælges separat eller samlet: Grøn pakke – Brændstof- og miljøopfølgning, Rød pakke – Køre-/hviletid og Tachograph Download, Blå pakke – Vejkort og ruteplan, Gul pakke – Besked.