Atego "Truck of the Year 2011"
Mercedes-Benz blev hædret på IAA i Hannover.
En international jury bestående af 23 journalister valgte med stor overlegenhed Mercedes-Benz’ nye 12-tons-lastbil Atego som "Truck of the Year 2011" ved IAA-messen i Hannover. Atego’en vandt med 127 point foran svenskerne Volvo FMX og Scania R730 med henholdsvis 82 og 45 point.
Juryen pegede dels på Atego’ens udstyrsniveau, som indtil for nylig kun var udstyr i langtursbiler og ikke i distributionslastbiler. Dertil kommer, at Ategos hybrid-drivline i modellen 1222 L EEV BlueTec Hybrid er med til at reducere brændstofudgifter og CO2-udslippet.
- Vi er meget glade for, at juryen med denne hæder har bekræftet vores bestræbelser på to afgørende områder: for det første, at vi giver distributører den opmærksomhed de fortjener i deres daglige arbejde, og for det andet, at vi valgte rigtigt, da vi trods finanskrisen fortsatte at investere i udviklingen af fremtidens teknologier, herunder hybrid-drivliner, siger Hubertus Troska, chef i Mercedes-Benz Trucks.
Ategos hybrid-lastbil kan skære 10-15 procent af brændstofudgifterne – og CO2-udslip – sammenlignet med tilsvarende lastbiler med konventionelle drivliner.
Efter succesrige felttests sidst på året 2009 er de første 50 Atego BlueTec Hybrid nu på vej ud på det tyske marked, for at blive kastet ud i dagligdagens distributionsopgaver.