23948sdkhjf

Svinger det – eller svinger det ikke?

Går det nu fremad? Eller står vi stille? Kan vi tro på opsvinget? Kommer der et double-dip? Venter der en ny krise henne om hjørnet?

Går det nu fremad? Eller står vi stille? Kan vi tro på opsvinget? Kommer der et double-dip? Venter der en ny krise henne om hjørnet?



Af Gwyn Nissen

Hvad ville vi ikke give, for at kunne se bare lidt frem i tiden, når vi som forretningsfolk skal lave budgetter, salgsforventninger og investeringsplaner?

Den ene dag får vi optimistiske tal fra højre, for næste dag at blive mødt med pessimisme fra venstre. Og i denne strøm af gode og dårlige nyheder skal vi navigere forretningen sikkert gennem de kommende år.

Skal vi ikke starte med at tro på, at det ikke kan blive dårligere end det har været. Vi får ikke lige så mange bank igen, som vi gjorde i 2008-10.

Men hvor godt tør vi tro på, at det bliver? I denne tid kan det være svært at spå blot en måned frem. Der er stadig alt for mange udsving.

Er der nogen fakta at forholde sig til? Ja, for eksempel at Asien, Østeuropa og Sydamerika har fået gang i hjulene og at det går bedre end forventet i Tyskland. De tyske importtal er de højeste nogensinde og måske er det i virkeligheden vores allerstørste håb for den nærmeste fremtid: Med Tyskland som vækstlokomotiv i Europa bliver vi andre nemlig automatisk trukket med ud af finanskrisens dynd.

Frygten er, at den øgede transport lige nu blot skyldes at lagrene fyldes op rundt omkring. Men værst synes usikkerheden på finansmarkederne. Aktiemarkederne reagerer på de mindste negative meldinger og der skal nærmest ti positive historier til for at genoprette tilliden. Hvis det skrøbelige finansmarked ikke holder, kan det for alvor svække opsvinget.

Så kan vi få lidt stabilitet på aktiemarkederne, et Tyskland, der trækker Europa op, og en fortsat positiv udvikling på de oversøiske markeder samt Rusland, så ser det ikke værst ud.

Men spørgsmålet er, hvad vi tør tro på. Hvad tror du på?

gn@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063