Drastrup er kun direktør
Direktør Karsten Drastrup pointerer over for TTN, at han udelukkende er direktør i det nystiftede selskab Skagen Transport ApS, og ikke stifter.
Selskabet er som vi skrev i noten i sidste uge stiftet af den juridiske enhed Skagensvej 50 SmbA i Ålbæk.
– Min fejl nummer et, er at jeg aldrig har stiftet et selskab, for så kunne jeg bare have lukket det nu, siger Karsten Drastrup, der aldrig har stiftet et selskab.
Karsten Drastrup har tidligere drevet vognmandsvirksomhed under navnet KD Handel og Transport, hvor tilladelserne til godstransport mod betaling udløb den 31. maj i år. Selskabet KD Transport ApS, der er hjemmehørende på Minkvej 3 i Skagen, og som er under tvangsopløsning, har Karsten Drastrup heller ikke stiftet, og selskabet har aldrig haft tilladelser til godstransport mod betaling.