23948sdkhjf

Tyskland dobbeltbeskatter dieselolie

Danske lastbiler risikere at skulle betale afgift på dieselolien to gange, når det kører i Tyskland.

Danske lastbiler risikere at skulle betale afgift på dieselolien to gange, når det kører i Tyskland.



International Transport Danmark (ITD) og Dansk Transport og Logistik (DTL) protesterer over for de tyske myndigheder, efter at adskillige lastbiler er blevet afkrævet afgift af den dieselolie, der er indeholdt i lastbilernes tanke. EU har ellers regler om, at der frit kan medbringes dieselolie mellem EU-landene i almindelige dieseltanke

ITD og DTL ser med stor bekymring på de kontroller, som de tyske toldmyndigheder har gennemført de seneste uger ved den dansk-tyske landgrænse.

- Det er urimeligt, at danske lastbiler bliver opkrævet en ekstra afgift for den diesel, de har i tanken, når de kører ind over den tyske grænse. Vi kræver derfor, at den nuværende tyske praksis bliver ændret, siger ITD’s adm. direktør, Jacob Chr. Nielsen.

Ren chikane

Et større antal lastbiler er gennem den seneste tid blevet kontrolleret ved grænsen, hvor der er blevet afkrævet tysk dieselolieafgift af den mængde brændstof, der er indeholdt i lastbilens tanke. De tyske toldmyndigheder henviser til Rådets Direktiv 2003/96/EF, der foreskriver, at brændstof skal være indeholdt i standardtanke for at være fritaget for ekstra afgifter.

Det er det tyske toldvæsens opfattelse, at alt brændstof i tanken skal afgiftsbelægges, hvis lastbilens brændstoftank på et tidspunkt er udskiftet – selv om den nye tank er af samme størrelse eller form, og at udskiftningen har været nødvendig pga. køretøjets opbygning og funktion, med mindre det kan dokumenteres, at brændstoffet er tanket i Tyskland.

- Når brændstoftanken én gang er teknisk godkendt, er det ikke rimeligt, at de tyske toldere indfører disse fortænkte forbehold blot for at indkassere ekstra afgifter på det brændstof, som der allerede er betalt afgift af i Danmark eller et andet EU-land. Der er jo ingen anden logik i det, end at de tyske myndigheder udnytter et hul i lovgivningen til at indkassere en dobbeltbeskatning hos danske vognmænd. Det grænser til ren chikane, siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.

Klager til EU

Ifølge ITD og DTL er de tyske kontroller ikke forenelige med tanken om et velfungerende indre marked og intensionerne om at lette passagen af det indre markeds grænser. Organisationerne vil nu – både i forhold til de tyske myndigheder og EU-Kommissionen - arbejde for en ændring af den nuværende definition af begrebet ”standardtanke”, således at det kommer i overensstemmelse med den virkelighed, som branchen opererer i.

Indtil der forelægger en løsning, anbefaler ITD og DTL at der indføres så lidt dieselolie til Tyskland som muligt i ikke-originale brændstoftanke.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063