Amerikanske marinesoldater befrier besætningen på kapret skib
Det tyske containerskib Magellan Star blev i går tilbageerobret og ni somaliske pirater anholdt af amerikanske marinesoldater.
Magellan Star – der sejler under under Antigua-Barbados flag – blev kapret af somaliske pirater tirsdag. Det lykkedes imidlertid besætningen at skjule sig i et ’pirat-sikret’ rum. Forinden var alle maskiner standset, hvilket betød skibet lå stille i vandet og al elektricitet var afbrudt. Herefter slog besætningen alarm.
En tyrkisk fregat TCG Gökçeada – der er flagskib for NATO’s stående flådestyrke i Adenbugten CTF-151 - og det amerikanske orlogsfartøj USS Dubuque samarbejde om befrielsesaktionen, hvor 24 soldater fra US Marine Corps bordede det kaprede containerskib og befriede gidslerne.
Ifølge US Navy blev ingen af gidslerne eller soldaterne såret eller kom til skade ved aktionen.
De ni somaliske pirater er anholdt og CTF-151 undersøger nu mulighederne for at retsforfølge piraterne.
Maritimedanmark.dk skriver, at det tyske rederi oplyser, at det lykkedes piraterne at kapre Magellan Star selv om skibet var en del af en konvoj, der blev beskyttet af et eller flere amerikanske krigsskibe.
Det lykkedes samtidig andre pirater at kapre det forreste skib i konvojen. Men her er det ikke lykkedes NATO’s flådestyrke at få kontakt til den 18 mand store.