23948sdkhjf

Øgede kørselsafgifter slår hårdt i EU’s randstater

DTL: Mens de store transitlande kan skovle milliarder i kørselsafgifter ned i statskassen, så bliver det især transportvirksomhederne i EU’s randstater som Danmark, der kommer til at betale regningen.

DTL: Mens de store transitlande kan skovle milliarder i kørselsafgifter ned i statskassen, så bliver det især transportvirksomhederne i EU’s randstater som Danmark, der kommer til at betale regningen.



Det viser en analyse, der er foretaget af de ansete schweiziske konsulentbureau ProgTrans AG. Da EU-Kommissionen udsendte i 2008 et ændringsforslag til det såkaldte eurovignet-direktiv, der regulerer medlemslandenes opkrævning af kørselsafgifter. Heri får medlemslandene lov til at øge afgifterne til dækning af indirekte omkostninger fra lastbiltransporten som støj, trængsel og udledning af sundhedsskadelige stoffer. Nu vil det belgiske EU-formandskab gennemføre ændringen.

Det er den internationale vognmandsorganisation IRU, der har bedt ProgTrans AG, regne på konsekvenserne. Det drejer sig i værste fald om op til 3.000 milliarder kroner om året, der flyttes rundt mellem medlemslandene. Konklusionen er klart, at det især bliver de store EU- lande som Tyskland og Frankrig – og ikke mindst ”opkrævningsindustrien” – der kommer til at score kassen.

I Dansk Transport & Logistik advarer man det store flertal af medlemslande – herunder Danmark, som kommer til at betale regningen.

- Hvis Kommissionens ændringsforslag til Eurovignette-direktivet fra 2008, hvor der ud over infrastrukturomkostninger også indgår trængsels- og miljøomkostninger, bliver gennemført, og alle EU-lande på den baggrund hæver deres kørselsafgifter, så bliver tabet for Danmark i 2020 cirka en milliard krone årligt. Til gengæld bliver Tyskland og Frankrig rigere med en årlig gevinst på hver ca. 14 mia. kr. årligt, siger DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen.

Dyr administration

Oven i købet bliver de store indtægter ved kørselsafgifter ikke omsat i tiltag, der gavner erhvervet, miljøet eller begrænser trængslen – for populært sagt ædes de op af administration.

- Det værste er, at ud af alle de mange penge, som flertallet af landene mister til især Tyskland og Frankrig, vil en meget, meget stor del gå til ”opkrævningsindustrien”, som skal stå for udstyr langs vejene og i lastbilerne, og til kontrol og administration. I dag i Tyskland ryger ca. 30 pct. af afgifterne op i luften bare for at gennemføre opkrævningen af kørselsafgiften i deres Maut-system,” påpeger Søren Hyldstrup Larsen.

DTL opfordrer derfor Danmark og alle andre EU-lande til at tænke sig rigtigt godt om, når en ændring af Euro-vignetten skal drøftes i EU i den kommende tid. Tværtimod mener vognmandsorganisationen, at EU’s randstater bør sikre, at vignetordningen ændres, så de centralt placerede EU-lande forhindres i at pålægge transporten nye afgifter.

- Men det nuværende direktiv er heller ikke godt nok. Danmark og andre randstater må sikres et værn mod visse andre landes økonomiske sugerør. Det bliver helt afgørende, at Euro-vignet-direktivet tilpasses, så det store flertal af lande sikrer sig imod, at Tyskland og Frankrig årelader dem for milliarder, og at Europa ikke kaster sig ud i dyre opkrævningssystemer, som vil forringe Europas globale konkurrenceevne. ProgTrans’ undersøgelse viser også, at det er trængsel, der vil være den store indtægtskilde for de lande, der tjener. Og det uden at der er en garanti for, at pengene vil blive brugt til at løse trængselsproblemerne. Så vejtransporterhvervet vil risikere at betale to gange: omkostningerne ved at holde i kø, og afgifter, som går i lommen hos et lille antal lande i EU, siger DTLs EU-chef.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064