23948sdkhjf

Ny innovativ vingetrailer

Den hollandske producent af specialtrailere og blokvogne, Broshuis BV, valgte på Emia Lastbil 2010 at præsentere en milepæl inden for vindmølletransport.

Den hollandske producent af specialtrailere og blokvogne, Broshuis BV, valgte på Emia Lastbil 2010 at præsentere en milepæl inden for vindmølletransport.



Broshuis har sammen med den store globale producent af vindmøller, Vestas, udviklet et helt nyt transportkoncept, når det gælder virkelig lange vinger. Den nye specialtrailer er bygget med en høj centervange med trippeludtræk, som kan klare at bære vingens vægt et godt stykke foran akselsektionen, som også kan forskydes med læs.

Vingen fastgøres som normalt med rodenden forrest på specialtraileren, men ude på ca. 2/3 af vingens længde fastgøres vingen med en klemmeanordning, som lukker helt omkring vingen, og som er ophængt i et kardanled.

Årsagen til at man har valgt denne løsning, er at vingen ikke må blive udsat for vridninger under transporten, men skal kunne vippe frit, så den ”følger” rodenden i forenden. Vingen er samtidig tippet lidt, så den bagud hælder skråt opad. Det er af sikkerhedsmæssige årsager, så evt. bagfrakommende køretøjer ved en påkørsel ikke bliver ramt direkte ind i førerhuset eller f.eks. i fronten på bus. I stedet vil vingen glide hen over fronten på et bagfra kommende køretøj. Akselsektionen kan forskydes selv med en vinge på ladet. Kommer lastbilen frem til en snæver rundkørsel, kan akselsektionen skubbes op til 8,7 meter frem, så den lettere kan køre rundt i rundkørselen, mens bagenden af vingen takket være hældningen kan gå skråt op over skilte m.v. Efter passage af rundkørslen trækkes akselsektionen igen ud til kørepositionen.

Den første version af den nye vingetrailer var udstillet på Elmia med 3 tvangsstyrede aksler. Såfremt der er behov for mere last, er det dog muligt at levere specialtraileren med fire styrende aksler, oplyser sælger Christian Lyngvig fra Broshuis.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078