23948sdkhjf

Grimaldi-stifter er død

Stifteren af det store italienske rederi Grimaldi Group, Dr. Guido Grimaldi, døde søndag.

Stifteren af det store italienske rederi Grimaldi Group, Dr. Guido Grimaldi, døde søndag.



Guido Grimaldi, der var bestyrelsesformand for rederigruppen, blev 92 år gammel. Han sov stille ind med den nærmeste familie ved sin side, oplyser en talsmand for Grimaldi Group.

Guido Grimaldi efterlader et solid rederikoncern, der kontrollerer syv rederier med mere end 100 skibe. Grimaldi Group er blandt de førende RO-RO rederier på verdensplan og rederiet har indtaget en ledende rolle i det EU-støttede ’Motorways of the Sea’ projekt.

Guido Grimaldi, der blev indført i shippingindustrien af onklen Achille Lauro efter 2. Verdenskrig, startede reder-karrieren med at købe et af de Liberty-skibe – der blev bygget på samlebånd for at erstatte torpederet tonnage – der var blevet til overs efter Verdenskrigen.

Siden har Grimaldi Group indtaget en stærk position på både passager- og fragttransport med udgangspunkt i Middelhavet.

Sønnerne Gianluca og Emanuele Grimaldi, samt svigersønnen Diego – der alle har gjort selvstændig karriere i rederiet – skal videreføre ledelsen i Grimaldi Group.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08