23948sdkhjf

Danmarks bedste lastbilchauffør

Kenneth Mathiasen fra Fjerritslev vandt lørdag den danske finale i Scanias ”Young European Truck Driver 2010”.

Kenneth Mathiasen fra Fjerritslev vandt lørdag den danske finale i Scanias ”Young European Truck Driver 2010”.



30-årige Kenneth Mathiasen, der til dagligt kører som chaufførafløser for vognmand Henrik Sørensen i Fjerritslev, vandt foran Martin Pedersen, 20, fra Thisted og Jens Aarøe, 29, fra Vojens.

I alt 10 lastvognschauffører, der alle havde kvalificeret sig til den danske finale ved lokale konkurrencer, dystede i fem discipliner: præcisionskørsel med sættevogn på en krævende manøvrebane, brændstoføkonomisk kørsel på landevej med vogntog på 40 tons, lastbilteori samt førstehjælp og hjulskift.

Kenneth Mathiasen klarede sig rigtigt godt i alle fem discipliner og dermed kunne han sikre sig første pladsen, der samtidig er en billet til den europæiske finale i starten af oktober hos Scania i Södertälje i Sverige. Her kan vinderen køre hjem med en helt ny lastbil til en værdi på omkring 750.000 kroner.

Scanias ”Young European Truck Driver” er verdens hidtil største chaufførkonkurrence med fokus på trafiksikker og miljørigtig kørsel med lastbil. Konkurrencen arrangeres af den svenske lastbilproducent Scania i samarbejde med EU-Kommissionen og med bl.a. Michelin, vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik (DTL), trailerproducenten Schmitz Cargobull, kameraproducenten Or-laco samt Scania Lastbilforsikring.

Højt chaufførniveau

Den danske finale viste ifølge Dansk Transport & Logistik, at niveauet er meget højt blandt danske chauffører.

- Mange unge chauffører i dag er meget bevidste om ansvarsfuld og miljørigtig kørsel, og ved konkurrencen så vi så nogle af de bedste, som vidste, hvad det vil sige at tænke trafiksikkerhed og miljø ind i en dagligdag med lastbilen. At der er en ung generation med denne bevidsthed, kan få positiv betydning for den samlede trafiksikkerhed omkring lastbiler i fremtiden, siger DTL-konsulent Karsten Gade, der sad med i dommerkomiteen for den tekniske transportopgave.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063