23948sdkhjf

Dantra håber på Hærvejsløsning

Transportkoncern håber på en Hærvejsmotorvej, der passerer hjembyen Hjøllund.

Transportkoncern håber på en Hærvejsmotorvej, der passerer hjembyen Hjøllund.



– Vi har ikke lavet noget oplæg, men i forskellige sammenhæng taler jeg positivt om denne løsning, frem for en udbygning af den østjyske motorvej, siger driftsdirektør Kenneth Jensen, Dantra. En udbygning af den østjyske motorvej vil i mine øjne kun tilgodese Østjylland, og værst af alt vil det sandsynligvis ikke være nogen langsigtet løsning, da godsmængden i fremtiden vil stige, hvorfor denne udbygning relativt hurtigt efter få år vil være fyldt igen.

Desuden er en midtjysk motorvej klart at foretrække for alle de lastbiler og busser m.v. der kører nord/syd i Jylland, vurderer Kenneth Jensen.

- De vil kunne spare en del ekstra afstand, fordi den midtjyske motorvej bliver noget kortere hvis man f.eks. kører fra Ålborg til Kolding, end hvis man kører ad den nuværende østjyske motorvej.

Derved er der også en klar miljøprofil med i spillet.

- Jeg mener klart, at de fleste folk der taler for en udbygning af den østjyske motorvej, er fortalere for et stærkere Østjylland på bekostning af Midt/Vestjylland, samtidig med at de har Kattegat-broen i baghovedet. Jeg tvivler på at en helt ny midtjysk motorvej vil blive ret meget dyrere end udbygningen af den østjyske motorvej, og i denne sammenhæng har jeg endda ikke tænkt på udgifterne for samfundet og miljøet i den lange periode hvor en udbygning af den østjyske motorvej skal foregå, siger Kenneth Jensen, der peger på tabt arbejdstid og spildtid ved uundgåelige og uoverskuelige trafikproblemer, kødannelser, omveje osv. mens anlægsarbejdet foregår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078