23948sdkhjf

Nat-distribution hitter hos Land Rover

Med sin ekspertise i distribution om natten sikrer transportvirksomheden HIT, at forhandlere af Land Rover i Sverige får en lyn-levering af reservedele fra centrallageret ved Kolding.

Med sin ekspertise i distribution om natten sikrer transportvirksomheden HIT, at forhandlere af Land Rover i Sverige får en lyn-levering af reservedele fra centrallageret ved Kolding.



Da Land Rover stod overfor at skulle servicere 21 forhandlere i Sverige – og dermed tusindvis af bilkunder – med reservedele fra centrallageret ved Kolding, blev der fundet en løsning på tværs af Posten Norden Logistiks selskaber.

- HIT er kendt for natlevering i Sverige, og da vi overtog Jaguar og Land Rover i Sverige, var det oplagt at give dem mulighed for at byde på logistikken, da vi skulle finde en ny løsning på distribution af reservedele i Danmark og Sverige, fortæller Morten Velth, logistikchef i Land Rover.

Hver dag kører en 10-pallers bil af sted fra Vamdrup og direkte til Malmø i Sverige. Herfra sendes reservedelene videre i HIT-systemet til hele Sverige, der er fremme hos forhandlerne senest klokken 7.00 næste morgen.

På HIT’s opfordring har Land Rover foretaget ændringer i deres emballage, så der i dag er plads til flere sendinger på bilen.

- Vi har købt nogle andre emballageløsninger, så vi får mere ud af vores kubikmeter. Hvad der før kunne være på en helpalle, kan nu være på en halvpalle. På den måde sparer vi jo også, siger Morten Velth.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062