De fleste virksomheder har desværre nok prøvet at have penge til gode hos en debitor, der går konkurs. Når konkursen indtræder, overtager kurator styringen og afviklingen af virksomheden.

De dårlige tider er forhåbentlig snart forbi, men der vil i de kommende år fortsat være et meget højt antal konkurser. Der er nemlig stadigvæk et efterslæb af virksomheder, der må forventes at lukke og slukke inden længe. Årsagen til konkurs kan være mange, men heldigvis er langt de fleste konkurser ikke begrundet i økonomisk kriminalitet, men derimod dårlige forretningsevner i kombination med dårlige tider – det er dog på ingen måder kriminelt.

En konkurs indtræder ved at debitor selv, eller en kreditor, indgiver en konkursbegæring til skifteretten i den retskreds, hvor debitor har sit forretningssted. I første omgang indkaldes der til møde i skifteretten, hvor konkursbegæringen behandles.

Ikke i alle tilfælde er der overensstemmelse mellem debitor og kreditor om selskabet skal erklæres konkurs. For at en konkurs kan indtræde skal debitor være insolvent. Insolvens foreligger i konkurslovens forstand når debitor ikke kan opfylde sine forpligtigelser efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages at være forbigående.

Som kreditor skal man have en ubestridt fordring for at indgive konkursbegæring. Man kan altså ikke indgive en konkursbegæring for at tvinge en debitor til at betale, såfremt debitor fremsætter rimelige indsigelser mod fordringen. Det kunne typisk være mangelindsigelser eller lignende. Kommer der sådanne indsigelser, må man i første omgang søge disse afklaret via en almindelig retssag. Herefter kan man på baggrund af dommen indgive en konkursbegæring, hvis ikke debitor i mellemtiden (en retssag tager typisk 1-2 år) er gået konkurs.

Man kan ikke som kreditor begære debitor konkurs, såfremt ens fordring er sikret ved betryggende pant i skyldners ejendom. Såfremt der ikke kan forventes fuld dækning inkl. omkostninger ved en tvangsrealisation, kan konkurs som udgangspunkt stadigvæk benyttes.

Endvidere kan man ikke begære debitor konkurs, såfremt man har betryggende sikkerhed fra tredjemand, og hvis en konkurs vil stride mod vilkårene for denne sikkerhedsstillelse. Har tredjemand således betinget sig, at der ikke indgives konkursbegæring, kan dette ikke ske så længe sikkerheden giver tilstrækkelig sikkerhed.

Slutteligt kan man heller ikke begære debitor konkurs, såfremt ens fordring ikke er forfalden, og man samtidig af tredjemand tilbydes sikkerhed ved betryggende pant. Det er ikke nok, at debitor tilbyder sikkerhed, da en sådan ofte vil kunne omstødes i tilfælde af senere konkurs.

For at konkursbegæringer ikke benyttes som pressionsmiddel har man i konkursloven fastsat strenge regler om kreditors ansvar. Har man således begæret en debitor konkurs uden at betingelserne for konkurs var opfyldt, og kunne dette være undgået ved fornøden agtpågivenhed, skal kreditor erstatte debitor hans tab samt betale tort erstatning.

Et typisk eksempel kunne være, at man som kreditor på den ene eller anden måde har givet afkald på konkurs eller har tilstrækkelig pant eller anden sikkerhed.

Såfremt det viser sig, at ens fordring ikke bestod – f.eks. fordi debitor havde ret i indsigelser – er kreditor uden hensyntagen til skyld erstatningsansvarlig for debitors tab samt tort.

Såfremt betingelserne for konkurs er opfyldt, vil debitor blive taget under konkursbehandling, og der vil blive udnævnt en kurator, som skal afvikle selskabet i henhold til reglerne i konkursloven. Som kurator antages næsten altid en advokat, og det vil i mange tilfælde være advokaten for den kreditor, der indgiver konkursbegæringen.

Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af kurator, skal det i første omgang afgøres af retten, hvem der umiddelbart antages som kurator. Herefter kan de enkelte kreditorer begære kuratorvalg, hvor stemmerne fordeles efter det beløb, som de enkelte debitorer har til gode. Alene de debitorer der kan forventes at opnå hel eller delvis dækning har stemmeret.

Viser det foreløbige regnskab således, at der med al sandsynlighed alene bliver penge til lønmodtagerkrav, vil det være lønmodtagernes garantifond, der bestemmer, hvem der skal være kurator.

Konkursloven indeholder nemlig et system til fordeling af de penge, som bliver skrabet sammen af kurator. Oplistningen er groft sagt som følger:

1) Omkostninger til kurator

2) Eventuelle omkostninger forbrugt i forsøget på at lave en samlet ordning (typisk en forudgående betalingsstandsning)

3) Lønkrav

4) Alle almindelige krav

Det er en betingelse for, at man betaler til næste trin, at der er fuld dækning til samtlige krav under de foranstående krav. Både krav under punkt 1 og 2 skal altså være betalt førend nummer 3 får betaling.

Såfremt det skønnes, at der ikke er nødvendige midler til at betale kurator, lukkes boet efter en særlig hjemmel uden videre sagsbehandling.

De kuratorsalærer der er påløbet skal – indtil et fastsat beløb (typisk 30.000 kr.) - betales af den der har begæret selskabet konkurs. Det kan altså blive en dyr fornøjelse at have penge til gode, og det anbefales derfor også, at man søger professionel rådgivning, såfremt man påtænker at erklære en debitor konkurs.