23948sdkhjf

Daimler ind i Renault-Nissan-samarbejde

Renault-Nissan Alliance og Daimler AG har annonceret omfattende strategisk samarbejde.

Renault-Nissan Alliance og Daimler AG har annonceret omfattende strategisk samarbejde.



Frank-japanske hestekræfter kommer i fremtiden til at knokle under motorhjelmen på den lille tyske kassevogn Mercedes Vito. Det er blot et af resultaterne af et nyt samarbejde i bilindustrien, hvor tyske Daimler AG og det fransk-japanske samarbejde mellem Renault og Nissan vil udveksle og udvikle motorteknologi i fællesskab.

Aftalen mellem Daimler og Renault-Nissan Alliancen betyder ikke kun, at flere versioner af Mercedes Vito i fremtiden leveres med motor og transmission fra Renault-Nissans fabrikker. Samarbejdet betyder også, at kommede generationer af Renault Twingo og Daimlers Smart Fortwo vil dele motorteknologi. Det gælder både diesel- og benzindrevne udgaver, samt de projekterede eldrevne udgaver af Smart og Twingo.

Aftalen forpligter også partnerne til et mere bredt og langsigtet samarbejde om udvikling og produktion af lette kommercielle køretøjer.

Samtidig har parterne aftalt, at man hver især erhverver 3,1 procent af hver partnerkoncerns aktiekapital.

- Denne aftale vil udvide vores strategiske samarbejde og skabe langsigtet værdi for Renault-Nissan Alliancen og Daimler. Vi vil samarbejde om at udvide og styrke vores produktprogram, hvor vi effektivt udnytter alle de tilgængelige ressourcer og udvikler innovative teknologier i det kommende tiår, siger Carlos Ghosn, CEO Renault-Nissan Alliancen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063