23948sdkhjf

Lufthansa Cargo bebuder forår

Efter et mørkt 2009 er lyset brudt frem igen i 2010, hvor det første kvartal viser god fremgang i mængderne.

Efter et mørkt 2009 er lyset brudt frem igen i 2010, hvor det første kvartal viser god fremgang i mængderne.



- 2009 var virkelig et forfærdeligt år for alle i branchen. Den samlede ”kage” blev mindre, og konkurrencen var benhård, så indtjeningen faldt betydeligt. Alligevel kan vi trøste os med, at vores andel af det danske eksport-luftfragtmarked faktisk steg i 2009, siger Michael Schoop, Lufthansa Cargo Country Manager.

Han bebuder forårets komme, idet fremgangen begyndte allerede i slutningen af 2009, hvor november og december bidrog til, at det fjerde kvartal lysnede en smule.

- Denne udvikling har så holdt sig også i januar og februar 2010, og det ser ud til, at marts vil blive endog endnu et nøk bedre. Vi kan som luftfartsselskab så også glæde os over, at priserne er begyndt at rette sig opad, og det betyder, at yielden udvikler sig positivt, siger Schoop.

- I Danmark ser vi ud fra CASS-tallene, at vi er gået op med 20 procent i januar og februar, og som sagt forventer jeg, at stigningen er endnu en smule højere i marts, siger Lufthansa Cargos mand i Danmark.

Lufthansa Cargo er med den positive fremgang i slutningen af 2009 og ind i det nye år endnu ikke helt på højde med mængderne i 2008 – men der er ingen tvivl om, at der er en positiv trend.

Læs mere i Danmarks Transport-Tidende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.048