IT-udvikling: Booking af færger er blevet implementeret direkte i Frejas eget system. Det letter hverdagen for disponenter og bogholderiet i transportvirksomheden.

Stena Line åbnede for 3-4 år siden rederiets bookingsystem for sine kunder. De kunne logge direkte på bookingsystemet via en internetbrowser og booke afgange på alle rederiets ruter i Europa. Og nu er Stena Line klar med en ny løsning, der gør det endnu lettere for selskabets store kunder.

- Dengang var det en stor lettelse for mange kunder, at de ikke længere behøvede ringe til Stena Line, men kunne bestille on-line, forklarer freight manager Claus Riis.

Stena Line har nu udviklet adgangen til bookingsystemet yderligere, og blandt de første store kunder, der nyder gavn af videreudviklingen, er Freja. Selskabet har nu direkte adgang til Stenas bookingsystem gennem deres eget Aspect 4-system fra EG.

I stedet for at Freja-medarbejderne skal gå ud af deres eget system og ind på nettet for at logge på Stena-systemet, kan de nu med få klik i Aspect 4 booke en færgeafgang. Desuden får de straks besked på, om de kan få lastbilen med færgen og derudover får de også en pris på færgeoverfarten, som tages med, når disponenten beregner, hvad transporten skal koste.

Men hvis disponenternes hverdag er lettet, så er det ikke noget i forhold til den tid, som Freja sparer i forhold til håndteringen af fakturaer. Al manuelt arbejde er fjernet, idet de nødvendige dataoplysninger i forhold til faktura, referencenummer på færgeafgang mv. er samlet elektronisk.

- En anden Stena-kunde har beregnet, at han sparer 11 minutter på håndteringen pr. faktura – det bliver til mange timer for Freja, siger Claus Riis.

Freja sender tusindvis af lastbiler med færgen hvert år, og Freja-ejer Jørgen Hansen kan foruden tidsbesparelsen glæde sig over, at der i forbindelse med booking og fakturering sker færre fejl – som igen sparer virksomheden for tid.

Hos Freja bruger 50-60 ansatte det nye værktøj. Men det er kun begyndelsen for Freja.

- Vores svenske medarbejdere skal på systemet i løbet af 2010, og det samme skal afdelingerne i Norge og Finland senest i 2011, siger Jørgen Hansen.

Jørgen Hansen forventer, at Stena-løsningen kommer til at gør skole i branchen.

- Vi vil i hvert fald lægge maksimalt pres på de andre færgerederier vi bruger, for at få dem til at give os de samme muligheder, siger Jørgen Hansen.

Det ønske ser i øvrigt ud til at blive opfyldt inden ret længe. It-virksomheden EG, der står bag implementeringen af Stenas bookingsystem i Frejas egne it-systemer, er nemlig allerede i færd med at lave en tilsvarende løsning til et andet dansk rederi.

- Vi forventer, at det er klar i løbet af nogle måneder, siger Steen Baggersgaard, account manager i Aspect 4 Transport fra EG

EG går desuden ud til andre danske transportvirksomheder, som bruger Stena Line, for at tilbyde den nye form for færgebooking.

- Den store besparelse ligger i konteringen, men for at det kan betale sig, kræver det også, at virksomheden har et vist antal bookinger, påpeger Steen Baggersgaard og understreger dermed, at systemet især er egnet til større kunder.

At konkurrerende rederier i fremtiden vil kunne tilbyde samme service som Stena Line, betragter Claus Riis ikke som noget problem.

- Selv om vi har udviklet systemet, så skal det være frit tilgængeligt. Freja skal jo ikke kun forholde sig til Stena Line, men bruger mange andre rederier, siger Claus Riis. Vi vil ikke få meget ud af, kun at udvikle et system til Stena. Vi kan dog se en fordel i at investere i it-udviklingen og være first-mover og dermed have indflydelse på tingene.

Stena arbejder også på, at it-løsningen inden længe kan bruges på Helsingør-Helsingborg-overfarten som Stena Line ejer halvdelen af, mens et andet udviklingsprojekt på it-området, er den automatiske tjek-ind på havnen, som vil give Stena Line nogle arbejdsmæssige lettelser.

- Vi skal gøre det nemt for vores kunder at bruge færgen. Vi spejler os i vores konkurrent, som er broen, og her kører lastbilerne bare over. Derfor skal det også gøres mindre besværligt at bruge færgen, påpeger Claus Riis.

Jørgen Hansen trækker i festtøjet efter at have grundlagt Freja for 25 år siden. Siden grundlæggelsen i Skive i 1985 har Freja udviklet sig til at være en af Nordens største privatejede transport- og logistik virksomheder, som dagligt tilbyder transportløsninger i hele Europa.

Jørgen Hansen og Frede Alstrup rådede tilbage i 1985 blot over 10 lastbiler og et lejet kontorlokale på Viborgvej 52. De måtte arbejde alle ugens dage - som speditører i dagtimerne og bogholdere om aftenen. Kun søndag eftermiddag havde iværksætterne fri.

I dag disponerer Freja over omkring 1000 lastbiler og har forgrenet sig vidt ud i Norden med en gennemsnitlig årlig vækst på omkring 20 procent. I 2010 forventer selskabet en omsætning på over to milliarder kroner.

I anledning af jubilæet holder Freja 6. maj reception på en række lokationer i ind- og udland: Taastrup (København), Stilling (Århus), Oslo, Helsingborg og Stockholm.

2-3 procent vækst over de næste 4-5 år. Det er Stena Lines prognose, når de gælder fragtmængderne.

- For tre uger siden begyndte det lige så langsomt at gå fremad igen. Vi håber, at det er en tendens, siger Claus Riis, freight manager i Stena Line.

Mens vognmænd i hele Europa var i stand til at parkere lastbiler og materiel i løbet af 2009, har Stena Line fået leveret nye færger, som selskabet bestilte i 2006.

- Vi bliver nødt til at sejle og kan ikke bare lægge op. Også selv om det påfører os høje, faste omkostninger, siger Claus Riis.

Men det har også givet Stena Line nye muligheder. De nye færger skal sejle på Hook v. Holland-Harwich, mens færgerne herfra indsættes på Göteborg-Kiel. Samtidig er den deciderede fragtrute mellem Göteborg og Travemünde blevet lukket. Ruten blev især ramt af nedgangen i den svenske automobilindustri.

Også på højfrekvens-ruten Frederikshavn-Göteborg har Stena nedlagt en enkelt daglig tur, men ”nu er vi også der, hvor vi skal være – der skal ikke skæres yderligere,” mener Claus Riis.

Det er hans håb, at væksten på længere sigt kan føre til, at turen kan genetableres.

- Men vi er afhængige af flere ting - ikke kun godsmængderne. Vi har for længst indset, at vi er afhængige af kombinationen af passager- og godstrafik. Derfor spiller turismen også ind, påpeger Claus Riis.

Også it-virksomheden EG forventer vækst i de kommende år.

- 2010 bliver et status quo år, hvorefter vi forventer en stigning, siger account manager Steen Baggersgaard fra Aspect 4 Transport, EG.

Opgavetyperne for virksomhederne handler stadig især om at effektivisere arbejdsgangene og implementering af EDI-løsninger.

- Vores fokus retter sig mod best practice i virksomhederne og som betyder, at vi kan optimere driften gennem blandt andet strømlining af processer og automatiseringer, siger Baggersgaard.

Han fornemmer, at der i branchen er interesse for it-investeringer, hvis return-of-investment kan dokumenteres.

- Der kigges i høj grad på, om investeringerne giver et fornuftigt afkast. Gør de det i form af for eksempel besparelser, så er virksomhederne også villige til at investere, siger Steen Baggersgaard.

Frejas topchef Jørgen Hansen er ikke manden, der pakker tingene ind: Freja har brugt finanskrisen til at være i fitnesscenter og virksomheden har været på slankekur.

- Vi er blevet trimmet og strømlinet til fremtiden, og vi går fortrøstningsfulde ind i 2010, siger Jørgen Hansen, der dog kun vil svinge sig op til, at Freja bør komme ”fornuftigt” gennem 2010 – markedet er nemlig stadig barskt.

For Freja-koncernen har 2009 budt på et overskud, om end kun et lille plus, som samlet set ifølge Jørgen Hansen ikke er tilfredsstillende. Der er således fortsat underskud og udfordringer i specielt Danmark.

- I Finland er vi måske nogen af de eneste, der har haft fremgang i 2009 i forhold til året før. Det skyldes dels, at vi har et godt produkt og et godt ry, men nok også, at det finske marked har efterspurgt reelle alternativer, siger Jørgen Hansen.

Det samme gør sig gældende i Sverige, mens Freja i Norge blev ramt forholdsvis sent af krisen. Sammenholdt med, at Freja i Norge nedlagde fem distributionscentre for at samle dem i et nyt, moderne center og at der blev taget et nyt warehousing-system i brug, endte 2009 med et nul i Norge.

Det er først og fremmest Danmark, der har taget tæskene, idet det danske logistik- og transportmarked har været hårdt ramt. Alligevel kan Jørgen Hansen også her se positive tegn.

- Vi har generelt haft fremgang i Freja i 2009, men vi kom også fra et lavpunkt, siger Jørgen Hansen, der ikke er i tvivl om, at oprydningen i Freja har rustet koncernen til fremtiden.

Oprydningen har dog været en barsk kop te – fra 600 til godt 500 medarbejdere. Og de skal rette al deres fokus på kunderne.

- Vi går ikke længere efter tocifrede vækstrater, men har fokus på at indgå tætte relationer sammen med vores kunder, og så får vi den organiske vækst herfra. Derudover vil vi hele tiden have fokus på vore omkostninger, siger Jørgen Hansen.

I den sammenhæng lægger han ikke skjul på sin ærgrelse over, hvordan branchen har tacklet krisen.

- Vi har været for dårlige til at fortælle kunderne, hvilken værdi vi tilfører deres produkter ved at fragte dem fra produktion til forbruger, siger Jørgen Hansen. Derudover kan det ikke nytte noget, at når markedet går ned, så går branchen 30 procent ned i pris – og det i en branche, der ikke engang har været i stand til at tjene fem procent.

- Det rammer vognmænd herhjemme, men det går efterhånden også ud over vognmænd i Polen og Tyskland, der er væltet på stribe, siger Jørgen Hansen.

Der er nye ansigter på vej i Freja. 1. april begynder Ulrik Rasmussen, tidligere DSV i England, som direktør i Norge, og 1. maj skifter Erik Jensen fra Itella til Freja, hvor han skal være regionsdirektør i Århus.

Samtidig med at Freja har skåret til og fra, har virksomheden også investeret i udvikling. I slutningen af 2009 åbnede Freja således en ny filial i Vasa i Finland og 1. marts 2010 kunne tidligere Freja-ansatte vende tilbage til selskabet i en nyetableret afdeling i Jönköping.

Derudover investerer Freja i et nyt flådestyringssystem i de nordiske selskaber, som udnytter den fælles flåde optimalt på tværs af grænserne.