MAN vil vokse igen
Erhvervskøretøjer sendte MAN i minus i 2009.
Erhvervskøretøjer sendte MAN i minus i 2009.
Efter et overskud 1,1 milliard euro i 2008, løb MAN som så mange andre lastbilproducenter ind i en gedigen lussing i 2009. Her fik MAN et underskud på 91 millioner euro, efter at omsætningen inden for erhvervskøretøjer faldt fra 10,6 til 6,4 milliarder euro.
MAN-koncernen som helhed omsatte for 12 milliarder euro – en tilbagegang på 20 procent. Koncernen forventer vækst i 2010, men for erhvervskøretøjer forventer MAN dog et uændret aktivitetsniveau. MAN fastholder desuden sin spareplan. Den tyske koncern har allerede reduceret medarbejderstaben med knap 5000 ansatte til 31.519.