23948sdkhjf

Tyske lufthavne på danske hænder

Airport Development A/S kan se muligheder i tre tidligere DDR-lufthavne.

Airport Development A/S kan se muligheder i tre tidligere DDR-lufthavne.



Hvad har tre tyske lufthavne: Fürstenwalde Airport, Neuhardenberg Airport, og Magdeburg-Cochstedt Airport til fælles? Dansk ejerskab.

Alle tre lufthavne ligger i det tidligere DDR og har også alle en fortid som tidligere militærbaser. Den rolle er for længst udspillet, men det danske investeringsfirma Airport Development A/S har set mulighederne i dem.

- Vi har investeret i køb af disse lufthavne, der er erhvervet til en fordelagtig pris og som derfor danner et godt afsæt til realisering af nye profitable virksomheder, siger Michael Agerled, der dels leder de tre lufthavne, dels er medejer af Airport Development, til Danmarks Transport-Tidende.

- Den første af disse tre lufthavne vil få en fremtid som industri- og logistikcenter. Oprindeligt var det meningen at drive blandt andet skoleflyvning, og vi var i forhandling med et tysk firma om dette. Men den ide er vi gået væk fra. I stedet lægger vi nu vægt på udviklingen af lufthavnen som industrizone og ser et potentiale for den blandt andet som toldfrit lagerområde for virksomheder, der skal drive forretning i den kommende storlufthavn for Berlin, der ikke langt væk.

Neuhardenberg Airport vil derimod fortsat have en fremtid inden for luftfarten. Her er umådelig god plads til parkering af fly, til vedligeholdelse af fly, ligesom den kan trafikeres af endda store fly. Neuhardenberg Airport har samtidig en fremtid inden for luftfragten. Lufthavnen ligger tæt på Polen og kan blive et fragthub, der kan betjene både Polen og Baltikum, og med en 2,500 meter lang bane kan fuldlastede fragtfly operere på lufthavnen.

Endelig er der den seneste erhvervelse: Magdeburg-Cochstedt Airport, som med en 3100 meter lang bane kan klare fly op til Boeing 747 med trekvart-fuld tank. Lufthavnen vil få sin fremtid inden for fragtflyvninger, og Airport Development satser især på operatører inden for eksempelvis luftpost-flyvninger og integrators, der ikke finder plads på den nærliggende Leipzig-Halle lufthavn, der domineres af DHL Aviation.

Læs mere i Danmarks Transport-Tidende
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063