23948sdkhjf

Slagtilbud på tysk lodsning

Forbundsregeringen i Berlin har sænket de tyske lodstakster med 10 procent fra 1. april – det tyske lodsudsalg vækker bekymring i Danske Havne.

Forbundsregeringen i Berlin har sænket de tyske lodstakster med 10 procent fra 1. april – det tyske lodsudsalg vækker bekymring i Danske Havne.



Formålet med takstsænkningen, der gælder til slutningen af 2010 er at støtte de økonomisk pressede tyske havne. Rabatten halveres dog fra 1. april 2011.

Med virkning fra den 1. april og frem til den 31. marts 2011, sænker Tyskland lodsafgiften med 10 procent. Fra 1. april 2011, og resten af året, sænkes lodsprisen med 5 procent. Det oplyser det tyske Trafikministerium i en pressemeddelelse.

Dansk bekymring

Det tyske discounttilbud vækker ikke begejstring på de danske erhvervshavne.

- Det er ikke godt nyt for de danske havne. Alt andet lige vil det forringe vores konkurrenceevne, siger formanden for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen, ifølge MaritimeDanmark.dk.

-I Danmark er vi desværre gået den modsatte vej, med stadig højere lodsafgifter. Det er vi allerede i dialog med forsvarsministeren om, og det er klart, at det nye tyske skridt lægger yderligere pres på, at vi nu får vendt udviklingen i Danmark, siger Uffe Steiner Jensen.

Også på Christiansborg vækker den tyske takstsænkning bekymring. Formaden for forsvarsudvalget, Hans Christian Thoning, vil nu inddrage den billigere tyske lodstakst i de politiske drøftelser, der foregår omkring lodsvæsenet i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062