23948sdkhjf

Første nye Hiab-kraner leveret

Sawo A/S har nu leveret de første kraner, som overholder kravene i det nye maskindirektiv.

Sawo A/S har nu leveret de første kraner, som overholder kravene i det nye maskindirektiv.



Der er flere tekniske nyheder - nogle af større og mindre betydning for brugeren – på de nye kraner, mens fællesnævneren er øget sikkerhed.

Samtidig med at Hiab har tilpasset kranerne til de nye krav, som trådte i kraft ved udgangen af 2009, har man benyttet lejligheden til at lave en større ændring på elektroniksiden.

Den største nyhed er stabilitets-overvågningen, som nu er indbygget i kranens lastmoment-sikrings-system, og som kræves i henhold til produkt-standarden. Ud over at elektronikken kontrollerer, at kranen ikke overbelastes, så er støttebenene nu en del af kranens sikkerhedssystem. Dvs. kranen holder selv øje med at støttebenene er kørt helt ud og ned før der kan arbejdes maksimalt med kranen.

Kan støttebenene ikke køres helt ud, så tilpasser kranens løfteevne sig løbende og sikrer at der ikke kan foretages tungere løft end der er stabilitet til, skriver Sawo i en pressemeddelelse.

Stabilitetsovervågning

Et godt eksempel på dette er, når man parkerer sin lastbil og kun skal læsse af over højre side, så ofte køres støttebenene helt ud i højre side og lige ned i venstre side. Så længe der løftes over bilens højre side, er der ingen problemer, mens hvis man ved en fejl eller forglemmelse vil løfte en byrde over køretøjets venstre side, så stoppes kranen nu - uden denne funktion vil køretøjet kunne vælte.

Der er nu monteret følere på kranens støtteben som måler hvilken kraft der er på støttebenet og hvor langt det er kørt ud. Samtidig har man som standard indført en ny samleboks monteret på toppen af hvert støtteben, i denne samles signalerne fra følerne samtidig med at boksen fungerer som blinklampe.

Så fremover er gult blinklys på støttebenene standard på Hiabs kraner, hvilket der gennem tiden har været mange forespørgsler på. Blinklyset fungerer dels som advarsels-blink og giver dels brugeren informationer om at fjernstyringen er aktiv samt når kranen er tæt på maksimal belastning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.742