23948sdkhjf

Med varmen kommer vejarbejdet

Der bliver arbejdet på Holbækmotorvejen, den sønderjyske motorvej og Falstermotorvejen i den kommende tid.

Der bliver arbejdet på Holbækmotorvejen, den sønderjyske motorvej og Falstermotorvejen i den kommende tid.



Vejdirektoratet begynder tirsdag efter påske vejarbejder på dele af M11, Holbækmotorvejen. Det drejer sig om km. 59 - 63 i østgående spor, hvor betonen skal hugges op og erstattes med nye asfaltbelægninger. Dette vil give en langt mere behagelig kørsel for trafikanterne.

Vejarbejdet foregår fortrinsvis i dagtimerne, men motorvejen er lukket hele døgnet og trafikken samles i det vestgående spor.

Tilkørsel 19 mod København bliver spærret og trafikken ledes mod København ad Ringstedvej-Omfartsvejen-Roskildevej til tilkørsel 18 ved Vipperød.

Under hele arbejdet vil der være et spor farbart i begge retninger, hvilket kan give anledning til kødannelse. Vejarbejdet forventes afsluttet 25. juni.

Ny asfalt i Sønderjylland

En del af den sønderjyske motorvej (E45) er efterhånden blevet så nedslidt, at den skal have ny asfalt.

Vejdirektoratet vil samtidig benytte lejligheden til at udføre en række øvrige arbejder såsom græsslåning, brøndrensning, rabatafhøvling og udskiftning af autoværn og tavler.

Det drejer sig om strækningen mellem tilslutningsanlæggene afkørsel 69 Haderslev S og afkørsel 72 Aabenraa S i begge retninger på en ca. 9 km lang strækning.

Arbejdet udføres i fire etaper:

Etape 1 (5.-16. april): Dagsarbejde i det sydgående spor mellem tilslutningsanlæggene 69 Haderslev S og 71 Aabenraa. Vejen er lukket i sydgående retning og trafikken ledes derfor over i det nordgående spor. Fra- og tilkørselsrampen 70 Aabenraa N i sydgående retning er spærret i arbejdsperioderne.

Etape 2 (18.-30. april): Dagsarbejde i det sydgående spor mellem tilslutningsanlæggene 70 Aabenraa N og 72 Aabenraa S. Vejen er lukket i sydgående retning og trafikken ledes derfor over i det nordgående spor. I perioden fra fredag morgen kl. 6.00 til lørdag aften kl. 18.00 vil vejen være åben for normal trafik. Frakørselsrampen 71 Aabenraa, sydgående retning er spærret i arbejdsperioderne.

Etape 3 (2.-21. maj): Natarbejde i det nordgående spor mellem tilslutningsanlæggene 72 Aabenraa S og 70 Aabenraa N. I hele perioden vil vejen være åben for normal trafik fra kl. 6.00 om morgenen til kl. 18.00 om aftenen. Fra fredag den 7. maj kl. 6.00 til lørdag den 15. maj kl. 18.00 vil vejen dog være åben for normal trafik døgnet rundt. Tilkørselsrampen 71 Aabenraa, samt rasteplads/Info-Teria Årslev Øst, nordgående retning er spærret i arbejdsperioderne.

Etape 4 (24. maj-4. juni): Dagsarbejde i det nordgående spor mellem tilslutningsanlæggene 71 Aabenraa og 69 Haderslev S. Vejen er lukket i nordgående retning og trafikken ledes derfor over i det sydgående spor. I perioden fra fredag morgen kl. 6.00 til lørdag aften kl. 18.00 vil vejen være åben for normal trafik. Fra- og tilkørselsrampen 70 Aabenraa N, nordgående retning er spærret i arbejdsperioderne.

Og på Falstermotorvejen

Vejdirektoratet påbegynder mandag den 5. april vejarbejder på dele af Falstermotorvejen M30. Det drejer sig om km 109-116 i det nordgående spor.

Betonen på M30 skal hugges op og erstattes med nye asfaltbelægninger. Dette vil give en langt mere behagelig kørsel for trafikanterne.

Arbejdet udføres i to etaper og afsluttes 17. september. Etape 1 begynder 5. april kl. 21.00 og arbejdet foregår fortrinsvis i dagtimerne. Men vejen er lukket i nordgående retning hele døgnet. Trafikken ledes derfor over i det sydgående spor. Tilkørsel 44 mod København spærres. Trafikken fra syd (Rute E55) vil blive ledt over Nr. Alslev og videre til tilkørsel 43.

Etape 2 starter d. 27. juni kl. 21.00 og arbejdet foregår fortrinsvis i dagtimerne, men vejen lukkes i nordgående retning hele døgnet. Trafikken ledes derfor over i det sydgående spor. Frakørsel 43 nordgående lukkes. Trafikken ledes fra ved afkørsel 44 og via Nr. Alslev. Ligeledes lukkes tilkørsel 43 mod København. Trafikken ledes således, at trafikanterne benytter tilkørsel 44 i stedet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058